172
1609.
Odersbierg paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Draxholm Len fra 1. Maj 1597 til 1. Maj 1609, for den gejstlige Indkomst, for de i Lenet oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. Sj. R. 15, 272.
4. Dec. (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Lauridts Christensen i Sønder Vinkel paa Kronens Part af Korntienden af Heldom Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Tdr. Rug og 6 Tdr. Byg til Kronen. Udt. i Tb. S. 89 b.
6. Dec. (—). Miss. til Sigvort Beck og Jens Jul, Rentemestre. Denne Brevviser, Peder Nielsen Burgaard, Borger i Ebeltoft, har berettet, at han i 1608 har ladet sig fragte med sin Skude til at føre 44 Læster Kalk, som han havde indtaget i Mariager Fjord, til København, men undervejs er Skuden i stor Storm gaaet under ved Helsingør med Kalken og alt det Gods, der var i den; intet er blevet bjærget og han selv er næppe sluppen derfra med Livet. Kongen har i Betragtning af den Skade, han har lidt, paa hans Begæring bevilget, at han alligevel maa faa den ham lovede Fragt betalt, hvorfor de skulle betale ham denne og føre den til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 20, 297.
9. Dec. (—). Fredebrev for Lauridts Nielsen, forhen Byfoged i Slangerup, der for nogen Tid siden er kommen for Skade at ihjelslaa en, ved Navn Oluf Hansen Smed, og siden som rette Banemand er svoret fra sin Fred for den Sag. Han har nu stillet den dødes Slægt og Venner tilfreds, saa de have hændet Bod af ham efter deres Nøje, og det er ogsaa bevist, at han ved Ord højlig er bleven foraarsaget til at begynde Klammeri og Slagsmaal med den døde. Sj. R. 15, 273. Miss. til Melkior Ulfstand, Eske Bilde, Morten Mogensen og Jens Bjelke. For nogen Tid siden har Kongen ladet Befaling udgaa til dem angaaende en Trætte mellem Corfits Thott til Sanderup og Laurits Grubbe til Huilleberg om den Andel, som enhver af dem er berettiget til i Huilleberg Skove, Sønderskoven, Nørreskoven og andre Skove, som have ligget til Huilleberggaard, efter de Adkomstbreve, Skøder, endelige Afkald og andre Beviser, som de have derpaa, og om nogen anden Ejendom, Arvefald, rigtige Skiftebreve og andre Breve, som kunne findes at være paa Skoven og paa Marken, og som Laurits