Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/204

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

203

1610.

nogen handler herimod, skal Godske Lindenov melde det og optage Godset, hvad det saa end er, til Kongen; hvis Skipperne dølge saadant med deres Skibsfolk, skal Godsets Værdi afkortes i Skippernes Løn og Underhold. Han skal have Varetægt med Hamp, Kabelgarn, Boldavit, Jærnværk, Bolter, Søm og andet saadant, som behøves til Skibene og udtages hos Skriveren og i Smedjen paa Holmen, at enhver Skipper ikke udtager saa meget, som han selv synes, men eftersom Nødtørften kræver og ikke mere. Det, som udtages hos Skriveren og i Smedjen, skal optegnes paa Sedler, hvilke Godske Lindenov skal underskrive i Forening med en af Skipperne, som forordnes dertil. Han skal have god Opsigt med, at Skipperne, Styrmændene og Baadsmændene passe deres Tjeneste og Kongens Skibe flittigt, saa Kongens Rejser ikke blive forsømte eller forhindrede for deres Forsømmelses Skyld. Han skal holde godt Regimente over Skibsfolkene og altid selv personlig, saa meget som muligt, lade sig finde paa Holmen, for at Kongens Arbejde des bedre kan gaa for sig. Han skal paase, at der baade Dag og Nat holdes god Vagt paa Orlogsskibene, saa der ikke ved hans Forsømmelighed sker nogen Skade paa dem i den ene eller anden Maade. Han skal altid selv give Vagtmesteren, som besætter Vagten paa Skibene og paa Holmen, Løsen og holde strengt over Vagten, at den ikke bliver forsømt i nogen Maade. Han maa ikke i nogen Maade bruge Kongens Folk i sin egen Bestilling eller til sit eget Arbejde. Han maa ikke tillade, at Portene og Laagerne paa Holmen, efter at Vagten er besat, blive aabnede, medmindre det sker af en særlig Grund til Bedste for Kongen. Hvis nogen af Skipperne gør lange Rejser, skal han lade undersøge, om Skipperen har Skyld deri, og i saa Fald lade gaa Dom over ham og lade ham staa sin Ret efter Dommen. Han skal give enhver Skipper Tilhold om, at han ved sin Hjemkomst skal formelde, om den Styrmand, som var med ham paa Rejsen, findes duelig til at være Styrmand paa de Farvande, som han giver sig ud for at kende. Hvis Skipperne dølge med Styrmændene, skulle baade de og Styrmændene staa Kongen til Rette paa deres Liv og Gods, hvis der kommer nogen Skade paa. Han maa ikke bruge Kongens Skippere og Styrmænd til eller opholde dem med at forhøre fremmede Sager mellem søfarende Folk, ej heller til