24
1609.
af Parterne der have siddet den afsagte Dom overhørige og ere Skyld i, at Skiftet paa Sandbygaard ikke tidligere er blevet efterkommet, og hvem der bør lide derfor, saafremt de ikke kunne forenes. De skulle give deres Afgørelse eller Dom beskreven under deres Signeter. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i Stedet og udføre denne Befaling. Det befales de stridende Parter at møde i Rette, naar de indstævnes, med de Breve og Beviser, som de have mod hinanden i Sagen, og lide og undgælde, hvad Lov og Ret er. K.
2. Febr. (Skanderborg). Miss. til Christian Holck til Søegaard, Ifver Jul til Villestrup, Landsdommer, Hans Lange til Breining og Holgier Rosenkrantz til Rosenholm. Der er Trætte mellem Carsten Rosenkrantz til Kogsbøl og hans Broder Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro i Anledning af, at Christoffer Rosenkrantz for nogen Tid siden har gjort sig et Ærinde til Carsten Rosenkrantz, som om han til Bedste for denne vilde sælge Kogsbøl til Hertug Hans af Sønderborg, Kongens Farbroder, hvis Carsten Rosenkrantz vilde betro ham dertil. Efter dette Tilbud har Carsten Rosenkrantz givet Christoffer Rosenkrantz Fuldmagt til at sælge Godset og tilstillet ham en af ham selv underskreven Jordebog. Godset er blevet takseret til 38000 Dlr., for hvilken Sum Carsten Rosenkrantz vilde afhænde det. Skønt Christoffer Rosenkrantz ikke har efterkommet den af ham lovede og ham tilbetroede Forhandling, har han ikke desto mindre forholdt sin Broder den nævnte Jordebog og Fuldmagt tillige med flere Breve, til stor Skade for denne, uden at han dog saa selv har villet blive ved samme Gods og Køb. Ligeledes forholder han sin Broder og dennes Medarvinger den Arv, som er tilfalden dem efter deres afdøde Broder. Endvidere tilholder Christoffer Rosenkrantz under Jordebogens Tilvældelse sig andre deres Panter og Lejligheder, skønt Jordebogen kun er blevet hjemlet og betroet ham for det ovennævnte Salgs Skyld. Yderligere driver han paa at ville lade sig indføre i Kogsbøl Gaard. og Gods efter Jordebogen i Henhold til en Optegnelse, som han har fremvist for gode Mænd, og som skal lyde paa 39000 Dalers Udlæg, som han skulde have gjort for sin Broder, men de gode Mænd have dog ikke indført ham i Godset for den Sum, men kun indført ham deri for hans visse Pant efter Pantebrevets Ly-