313
1610.
Olden til deres egne hjemmefødte Svin i Lyngbye Skove i Helsingborg Len¹, fremdeles frit maa nyde Skovhugst til Skellighed og Olden til deres egne hjemmefødte Svin i Lyngbye Skove, saalænge de blive boende i Bollestad paa Kronens Gods, eftersom deres Part er i Fredemarken til det øde Byggested, de svare Landgilde af. Sk. R. 3, 368.
13. Dec. (Kbhvn.). Miss. til Anders Bilde. Kongen har for nogen Tid siden bevilget, at Borgemestre og Raad i Helsingborg maatte faa noget Tømmer til Istandsættelsen af deres forfaldne Skibsbro. Da de nu have berettet, at de kun have faaet Tømmer til et Brokar, og have begæret yderligere at maatte faa nogen Hjælp, hvilket Kongen ogsaa har bevilget, skal Anders Bilde ved første Lejlighed udvise dem saa meget Tømmer i Helsingborgs Skove, som behøves til et Brokar, dog med saa ringe Skade for Skoven som muligt, og sørge for, at de faa nogen Hjælp af Kronens Bønder til at føre Træerne ned til Stranden. Sk. T. 3, 425.
14. Dec. (—). Aab. Brev om, at Brostrup Gjedde til Tommerup, Embedsmand paa Visborg, til Foraaret maa udføre 60 Staldøksne af dem, han kan stalde paa Ladegaarden under Slottet, fra Gulland, dog skal han svare Tolderen sædvanlig Told deraf og lade notere paa dette Brev, naar han udskiber Øksnene, for at der ikke under denne Bevilling paa en anden Tid skal udføres flere Øksne. Sk. R. 3, 369.
— 2 Miss. til Borgemestre og Raad i Viborg. Disse Brevvisere, Jacob og Anders Christoffersen, Brødre, have for Kongen og Danmarks Riges Raad ladet indstævne Laurits Navl til Hundegaard og Niels Krag Henriksen til N., fordi disse have overfaldet deres Broder Morten Christoffersen, forhen Borger i Viborg, saaledes med Hug og Slag, at han faa Dage efter er død. Da de nu foraarsages til at tage Vidnesbyrd i Sagen i Viborg, hvor Gerningen er sket, have de anmodet om en kongelig Forskrift til Borgemestre og Raad i Viborg om at hjælpe dem til uden Vidtløftighed og Forhindring at faa alle de Vidnesbyrd forhørte, som vide noget om Sagen. Det befales dem i alle Maader at være de to Brødre behjælpelig med at forhøre 16. Aug. 1569. 20: Hedegaard.