Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/323

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

322

1611.

23. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Kaas om at lade istandsætte hvad der var sonderbrudt paa Lader og Hjul til de Stykker, der nylig bleve sendte til Halmstad, og lade medfølgende Tømmermand faa det Tømmer, de Folk og hvad andet, han behøver dertil. Han skal befale Arkelimesteren, at de med det allerførste skulle være fuldt færdige. Udt. i Sk. T. 3, 428 b.

26. Jan. (—). Miss. til M. Hans Staffensen, Forstander for den kongelige Skole i Sorø, om at optage Prædikant paa Frederiksborg Slot M. Christian Noviomagus's to Sønner, Absolon og Povel, i Skolen. Udt. i Sj. T. 20, 362 b.

28. Jan. (—). Mageskifte mellem Tage Thott til Eriksholm, Embedsmand paa Laholm Slot, og Kronen. Sk. R. 3, 371. (Se Kr. Sk.).

31. Jan. (—). Miss. til Jørgen Kaas om at lade 3 Kronens Bønder i Farum i Københavns Len, Salmand Nielsen, Rasmus Ollufsen og Olluf Andersen, hvis Gaarde ere brændte, være fri for at svare ét Aars Landgilde og skaffe dem nødtørftigt Bygningstømmer til Gaardenes Genopbyggelse. Udt. i Sj. T. 20, 363.

1. Febr. (—). Bestalling for Nicolaus von Sora som Arkelimester paa Varberg Slot. Han skal tjene Kongen ærlig og tro efter den Ed, han har aflagt til Lensmanden paa Varberg Slot, og være denne lydig. Han skal have flittigt Tilsyn med Skyts, Krudt, Lod, Salpeter, Svovl, Fyrværk og anden Krigsmunition, som er ham betroet, at intet deraf bortkommer til Unytte eller bliver forrykket. Ligeledes skal han have godt Tilsyn med, hvad der indkommer i Tøjhuset og Arkeliet og igen udgives deraf, og holde klart Register derover. Han skal passe godt paa, at der ikke sker nogen Skade ved Kongens Arkeli ved Ild eller andet, have godt Tilsyn med Bøsseskytterne, holde strengt og skarpt Regimente blandt dem og vaage over, at ingen af dem har mere Besolding, end han er god for, og at ingen af dem har dobbelt Navn eller nogen hemmelig Fordel i nogen Maade. Han skal, fra 1. Febr. 1611 at regne, have 24 Dlr. i aarlig Løn og 6 Dlr. om Maaneden i Kostpenge. Sk. R. 3, 375 b.

3. Febr. (—). Miss. til Mandrup Parsberg om til Foraaret, naar Vandet bliver aabent, at sende 20 Læster Mel, i