324
1611.
sig tilbørligt. Han skal ligesom Kongens andre paa Mønten boende Tjenere være fri for Vagt, Skat, Hold og al anden kongelig og Bys Tynge, medens han er i denne Bestilling. Hvis Kongen ikke længere vil bruge ham i sin Tjeneste eller han paa Grund af Alderdom eller legemlig Svaghed ikke længere kan forestaa Bestillingen, maa han nedsætte sig i København og uhindret af Smedene søge sin Næring med sit Haandværk, uanset at han ikke har vundet Lavet, dog skal han saa efter sin Evne og Formue gøre borgerlig og Bys Tynge lige med andre Borgere. Sj. R. 15, 324.
8. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Christian Bernekov om, at Bønderne i hans Len [Landskrone] maa sende deres Madskat til Vands til Halmstad, naar Vandet bliver aabent, dog paa deres egen Bekostning. Udt. i Sk. T. 3, 429.
9. Febr. (—). Miss. til nogle Raader og gode Mænd. Da Gud har forløst Kongens Gemalinde og begavet hende og Kongen med en ung Søn, som Kongen vil lade kristne paa Københavns Slot anden Paaskedag den 25. Marts, anmodes de om at komme til København Dagen i Forvejen for at hjælpe Kongens unge Søn til Kristendom og den hellige Daabs Sakramente, tage deres Hustru og hendes Jomfruer med sig og siden gøre sig glade med Kongen og andre af dennes Undersaatter, som ere indbudte. Kongen venter sikkert, at de komme, og vil erkende det med al Gunst og Naade. Rigsraaderne Steen Maltesen, Christen Holck, Mogens Ulfeldt og Jacob Ulfeldt; Knud Brahe, Uldrik Sandberg, Albret Skeel, Corfits Rud, Stax von Thynnen, Peder Basse, Tage Krabbe, Eske Bilde, Jacob Rosenkrantz, Anders Bilde og Sigvort Grubbe. Sj. T. 20, 363. Miss. til Stax von Thunen, Ritmester, om at tilskrive de Adelige, der ride under den sjællandske Fane, at de skulle lade sig mønstre i Næstved førstkommende 4. Marts. Udt. i Sj. T. 20, 364.
—
— Miss. til Steen Brahe og Olluf Rosensparre. Da Kongen har befalet Stax von Thynnen at forskrive alle de Ryttere, som ride under den sjællandske Fane, til at møde i Næstved førstkommende 4. Marts for at lade sig mønstre, skulle de møde i Næstved til samme Tid for paa Kongens Vegne at mønstre Rytterne og forordne Peder Basse til Ritmester, Chri-