357
1611.
til Hammermøllen sammesteds. Bekostningen ved Købet skulle de føre til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 20, 394 b.
10. April (Kbhvn.). Miss. til Brostrup Gjedde. Da Kongen nu er kommen i aabenbar Krig med Kong Carl IX af Sverrig, saaledes som han nærmere kan se af det hosføjede Undsigelsesbrev, paabydes det ham strengeligen at forsyne Befæstningen [Visborg] og Byen [Visby] med god Vagt og Varetægt og med allerstørste Flid lade gøre den Forordning, at der bliver holdt stærk og god Vagt ved Havnene og Strandsiden, for at Kongens Fjender ikke skulle gøre Landgang eller Indfald der paa Landet, men at alt saadant kan blive afværget med største Vindskibelighed og Magt. Han skal baade i Befæstningen og Byen saa vel som paa Landet forholde sig saaledes, som det anstaar sig en ærlig Riddermandsmand. Sk. T. 3, 438.
— Forleningsbrev for Gregorius Trehou paa det Prælatur i Aarhus Domkirke, som M. Christen Stub hidtil har haft. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 509.
— Aab. Brev om, at Peder Struck, der for nogen Tid siden paa Grund af sin begaaede Forseelse har været anholdt i Skaane, maa være fri og utiltalt for denne Forseelse, der ikke i nogen Maade skal komme ham til Forklejnelse paa hans Rygte og Navn, da hans Forseelse ikke er sket af nogen idelig Brug og Vane, men af Uforstand og Ungdoms Brøst i hans umyndige Aar, da han var løbet bort fra sin Skolemester i Ribe. J. R. 6, 509 b.
— Aab. Brev, hvorved Kongen stadfæster Valget af M. Pouel Mortensen, Professor i København, til Superintendent i Lund Stift efter afdøde M. Mogens Madtsen, da han nu har aflagt Ed til Kongen paa at ville forestaa sit Embede trofast og ustraffeligt. Han maa oppebære al den Rente og Rettighed, som er tillagt Superintendenten. Sk. R. 3, 378.
11. April (—). Aab. Brev til Fogder, Lensmænd, menige Adel og Ridderskab i Lund Stift. Da M. Pouel Mortensen, Professor i København, er rettelig kaldet og forordineret til Superintendent i Lund Stift efter M. Mogens Madtsens Død og har aflagt Ed til Kongen, skulle de, hvis M. Pouel Mortensen har deres Bistand behov i Embedssager, være ham