369
1611.
afsone Sagen med Anders Gylte efter hans yderste Formue og Evne og føre det til Indtægt i sit Regnskab. Han skal desuden tage en streng Forpligtelse af Anders Gylte om, at han herefter vil afholde sig fra slig utilbørlig Gerning og Modvillighed. Sk. T. 3, 441 b.
8. Maj (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til Steen Maltissen. Hans Skrivelser, daterede Halmstad 5. og 6. Maj, ere modtagne. Regeringsraadet mener, at de 17 Tdr. Kørnekrudt og de 58 Tdr. Slangekrudt, som ere i Forraad dér, er nok at have til en Begyndelse, og synes ikke, at det vil være raadeligt at føre for meget Krudt med sig paa én Gang, tilmed da Kongen selv ikke har mere Krudt med sig. Naar han kommer over Grænsen og maatte behøve noget mere Krudt, skal han i en Hast faa saa meget, han begærer. Angaaende det Hævetøj til Arkeliet, som han begærer, saa har Arkelimester Hans Kost berettet, at der er et Hævetøj med alt Tilbehør i Halmstad, som er lige saa godt som det, der er her; her i Arkeliet er kun ét Hævetøj, som ikke kan undværes herfra, hvis Kongen selv skulde sende Bud efter det; han maa derfor tage det, som staar i Halmstad. 1 Skippd. Lunter, 200 Kugler, hver 2 Pd. svære, 2 Haandpuster og 300 Jærnskovle skulle med det allerførste blive sendte til Vands til Halmstad eller hvor han er. De sende 600 Rytterkjoler op, som han skal modtage og levere de jydske Ritmestre. Sj. T. 20, 399 b. Miss. fra Regeringsraadet til Hans Skrøtter, Slotsfoged paa Kronborg, om at sende 600 Ridekjortler til de 3 jydske Faner til Halmstad. Udt. i Sj. T. 20, 400 b.
9. Maj (—). Miss. til Borgemestrene i Roskilde, Ringsted og Slagelse om at sørge for, at de Ryttere, der drage gennem deres Byer, ikke blive besværede med ubillig Betaling for Maaltiderne eller for Hestefoder eller blive foraarsagede til Klager herover. Udt. i Sj. T. 20, 400 b.
— (Feltlejren for Kalmar). Miss. til Jens Sparre. Kronens Bønder i Blekinge have klaget over, at det vil falde dem meget besværligt og næsten umuligt aarlig at udgive den sidst paabudte Pengeskat, da der i adskillige Maader i denne Tid paahænger dem meget større Tynge og Besværing end andre Kongens Undersaatter, og samtidig anmodet om at faa noget af Pengeskatten eftergivet. For at de ikke derover skulle komme
