387
1611.
og Vestersøen have forholdt sig mod nogle hollandske Skippere. Disse Kaptejnernes Gerninger foraarsages deraf, at man efter gammel Sædvane plejer at skyde efter Skibene, som løbe forbi, for at de skulle stryge og vise Kongen den tilbørlige Ære paa Rigets Strømme. Det er dog fornødent, at saadan Skyden herefter sker med stort Maadehold og Fornuft, særlig naar Skibene ikke ere paa Kongens Strømme, men det er troligt, at en Del Kaptejner gøre saadant af Egennytte, nogle ogsaa af Uerfarenhed. Da det allerede er udspredt hos Kongens Naboer, Nederlænderne, hvor der er kommet et stort Skrig derover, og Kongen eftertales ilde af den Grund, og da Staternes Gesandt, der allerede er paa Rejsen hid, offentlig skal protestere derom, naar han kommer, og forespørge, hvorfor deres Undersaatter behandles saa ilde paa Kongens Strømme med Slag, Hug og Penges Fratagelse, og da Kaptejnernes unødige Gerninger kunne give Aarsag til, at Kongen ogsaa kan faa Nederlænderne paa Halsen og komme i stor Ulejlighed med dem, anmoder Regeringsraadet ham venligen om alvorligt at foreholde alle Kaptejnerne, at de under den største Straf afholde sig fra saadanne unødige Gerninger, og at de handle saaledes med enhver, som de en Dag med Ære ville forsvare lige overfor Kongen. Da Regeringsraadet af hans Skrivelse til Christian Friis, dateret Gulland den 7. Juni, har erfaret, at Flaaden endnu ikke har faaet Fetalje, saa tvivler Regeringsraadet ikke om, at han jo nok husker, at 4 Fetaljeskibe vare næsten færdige og tilladede, da han sejlede herfra, og ogsaa sejlede herfra 5 Dage, efter at han var løben ud, saa han kan deraf se, at det ikke er Regeringsraadets Skyld, men Skippernes Skyld, der fremføre Fetaljen, thi næsten alle de Fetaljeskibe, som hidtil ere sendte til Flaaden, ere endnu ude, saa Regeringsraadet kun har faaet faa af dem tilbage. Han skal derfor drage Omsorg for, at Fetaljeskibene, naar de komme til Flaaden, ikke blive for længe opholdte, men straks begive sig paa Hjemrejsen. Da det er Skippernes Skyld, hvorom der ingen Tvivl er, da de give sig gode Stunder, naar de have Fetalje inde, som bliver medgivet dem paa saadanne Rejser til deres Skibsfolks Underhold, skal han tilbørligt straffe dem derfor. Sj. T. 20, 412 b.
18. Juni (Kbhvn.). Pas for Dr. Jonas Charisius, Kongens Hofraad, at rejse herfra til Kalmar og tilbage igen. Orig.
