Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/483

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

482

1612.

omkring Øland for at fratage Fjenden de Baade og Skuder, smaa og store, han kan overkomme, og gøre sig den største Flid for at faa at vide, hvor paa Landet de have forvaret deres Baade, saa han kan bemægtige sig dem eller stikke dem i Brand. Han skal ogsaa med største Flid forhindre, at nogen kommer til eller fra Landet, hvortil han skal bruge de Jagter og Gallejer, der ligge ved Kalmar Slot, sammen med de andre Baade, han selv har hos sig ved Skibene. Han skal give flittig Agt paa, at der ikke til Vands indkommer noget i Risbye Skanse. De to Skibe, som ere sendte til Lybæk, skal han tage med sig, hvis han møder dem her paa Strømmene; hvis ikke, skulle de straks blive sendte efter ham. Naar han ser Lejlighed dertil, skal han med et eller to eller ogsaa med alle Skibene begive sig over paa den tyske Side, alt eftersom han kan faa Kundskab om, at de med nogen Gevalt ville løbe paa Sverrig, og at Kongens Fribyttere ikke ere dem stærke nok. Naar han maatte faa noget at vide om den svenske Flaade, enten hvor stærk den er eller hvor snart den kommer, skal han straks lade Kongen det vide eller i hans Fraværelse melde det til Christian Friis til Borebye, Kansler, og Breide Rantzau til Rantzovholm, Statholder i København. Skulde det hænde sig, førend den anden Kongens Flaade kommer til Hjælp, at Fjendens Skibe ankomme saa stærke, at han ikke uden stor mærkelig Betænkning kan fægte med dem, skal han retirere ind under Kastellet, indtil han bliver undsat, dog skal han i Mellemtiden med Søfolket gøre al den Del, som kan være Fæstningen gavnligt og Fjenderne til Afbræk. Hvis nogle af de Ølændere begive sig til ham for at faa at vide, hvad de kunne vente sig af Kongen, skal han give dem gode Ord og sige, at han visselig er af den Mening, at de endnu ville kunne finde Naade, hvis de ville falde til Føje, men han maa intet skriftligt give fra sig og skal altid henvise dem til Anders Sinklar, Statholder paa Kalmar Slot. Han skal saa heller ingen Baade tage fra dem, men dog gøre sin Flid for, at ingen af dem i den Mellemtid passerer. Han skal paa Rejsen have flittigt Tilsyn med Flaaden, saa den ikke kommer til Skade ved hans Forsømmelse og Uagtsomhed. Han skal holde godt Politi og Regimente over Skibsfolket efter Artiklernes Indhold og i alt forholde sig saaledes, at han ved sin Hjemkomst med Ære kan forsvare det for Kongen. Sj. R. 15, 426 b.