Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/492

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

491

1612.

fast og tryg Slotslov, Kongen og Danmarks Riges Raad til troer Hænde, som det egner sig en ærlig Riddermandsmand. Han maa oppebære følgende aarlige Genant: 500 Dlr. til Løn for sig selv og sine Svende og Folk, 60 Dlr. til Hofklædning for sig selvsjette, 6 Læster 7 Pd. Rug, 9 Læster 10 Pd. Byg, 426 Skpr. Humle, 11 Tdr. Smør, 3/2 Læst Sild, 8 Skippd. Bergefisk, 11 Tdr. Ærter, 3 Tdr. Aal, 1/2 Td. Laks, 2000 Hvillinger, 3000 Flyndere, 5 Vorder Kabliav, 12 Læst 2 Tdr. Gryn, 3 Tdr. Lyneborgersalt, 1/2 Læst 2 Tdr. Baisalt, 300 Tdr. Havre, 17 Skippd. Flæsk, 130 Svinehoveder, 330 Svinerygge, 52 Skattenød, 200 Faar og Lam, 150 Gæs, 200 Par Høns og 10 O1 Æg, af hvilken Genant han skal underholde sig selv og 13 af sine egne Folk og Tjenere samt følgende daglige Folk paa Slottet: Slotsfogden, hans Dreng, Skriveren, Under-. skriveren og en Skriverdreng, som tillige skal passe Sejerværket, en Ridefoged, en Kornmaaler, der tillige skal være Redesvend, en Kældersvend, en Grovsmed med en Svend, en Tømmermand, en Bødker, der ogsaa skal passe Vinkælderen, en Snedker, en Hjulmand, en Glarmester, en Bundgarnsfisker, Huskokken selvtredje, der tillige skal slagte, Bryggeren selvanden, der tillige skal bage, en Aalefisker, der ogsaa skal fiske i de ferske Søer, to Portnere, en Postrider, en Postvognssvend, tre Arbejdssvende, en Kærremand, en Taarngemmer, der ogsaa skal være Vægter, en Fadeburskvinde selvtredje og fire daglige Arbejdskarle. Udover det maa han ikke i nogen Maade tilskrive sig noget til Udspisning, ej heller indføre nogle uvisse Personers Udspisning i Regnskabet, det være sig at nogen af Kongens Folk komme til Slottet og faa et Maaltid Mad eller to en Nats Tid eller to eller at der arbejder Bønder til Slottet, Lundegaard eller Tegelstrup. Han skal gøre Regnskab for Slottets og dets underliggende Avlsgaardes visse og uvisse Indkomst og føre flittigt Tilsyn med, at Avlsgaardene blive vel drevne, saa Kongen kan have Fordel og ikke Skade deraf, og at der gaar saa ringe Bekostning med som muligt. Han skal paase, at der ikke indskrives nogen unyttig Folkeløn i Regnskabet, og maa ikke tilstede, at der kommer noget ud af Ladegaardene, enten Korn, Smør, levende Kvæg, Hø eller andet, medmindre det bliver indført i Regnskabet til Bedste for Kongen. Med Hensyn til Folkeløn paa Slottet og Ladegaardene skal der forholdes ligesom hid-