Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/512

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

511

1612.

kunne blive tilfredsstillede for deres lidte Skade. Kongen vil saa give Ordre til, at Kaptejnernes Udredere igen skulle erstatte det, og siden lade Kaptejnerne straffe tilbørligt. Kongen har tilskrevet Staterne i Nederlandene en Undskyldning, for at saadan Ufredelighed i Søen ikke skal foraarsage noget. Sj. T. 20, 458.

14. Maj (Kbhvn.). Søpas og Artikler for følgende Kaptejner: Gabriel Kruse paa Argorosa, Claus Pitersen paa Gabriel, Erik Høg paa Trost. Udt. i Sj. R. 15, 446 b.

— (Lejren for Elfsborg). Miss. til Mogens Gyldenstjerne. Da han har tilkendegivet, at det skal gøres højlig fornødent, at der holdes nogle Postheste paa Varberg Slot og i Falkenberg, for at Kongens Tjenere, der sendes til Varberg Slot, desto bedre kunne blive befordrede frem og tilbage, befales det ham at forhøre sig om, hvor han kan faa saadanne Heste, og siden holde 4 Postheste med tilhørende Folk baade ved Varberg Slot og ved Falkenberg, som kunne befordre Kongens Tjenere frem og tilbage. Sk. T. 3, 492 b. Miss. til Tagge Krabbe om, Dag og Nat uspart, at begive sig ind i Halmstad med den hallandske Fane og blive der med sine Ryttere indtil nærmere Ordre. Udt. i Sk. T. 3, 493.

— Miss. til Mogens Kaas. I Anledning af hans Begæring om at maatte faa noget Krigsfolk, til Hest og til Fods, ind i Befæstningen [Halmstad], som kunde forsvare den, om der skulde tildrage sig noget uformodet, vil Kongen sørge for, at han ved første mulige Lejlighed skal faa saa mange Ryttere og Knægte, som Kongen kan anse for nødvendigt. Med Hensyn til det Brændeved, som han ogsaa har begæret at maatte faa, paalægges det ham at give Bønderne i Lenet strengelig Ordre til at føre saa meget Brændeved ind i Befæstningen, som han maatte anse for nødvendigt. Hvis de vise sig forsømmelige hermed, skal han i deres Gaarde tage saa meget Ved, som er at faa dér, og lade deres Gærder nedbryde; hvis der endda ikke kan faas Ved nok, skal han lade deres Huse nedbryde og lade Veddet føre til Halmstad. Han skal ogsaa lade Bønderne opkaste og forfærdige den Skanse og Halvmaane, som skal laves for Byporten. Saafremt Bønderne vise sig modvillige og ikke ville efterkomme hans Befaling, skal han straks sende nogle