516
1612.
derfor har begæret, at der maa blive beskikket en Værge for hende under Skiftet, befales det herved Ifver Juel at være til Stede ved Skiftet mellem Frants Due og hans Søskende, paatage sig Værgemaalet for Jomfru Anne Due og varetage hendes Tarv. J. T. 6, 35 b.
25. Maj (Kbhvn.). Miss. til Mogens Ulfeldt om at tage disse Brevvisere Simon Cornelsen Maulacken og David von Gathlen med nogle andre Officerer til Søs og Baadsmænd til sig og siden forordne dem hen paa de Steder, han maatte eragte for fornødent. Udt. i Sj. T. 20, 460 b.
— (Elfsborg). Miss. til Eske Bilde om straks at sende 500 Læster Kalk til Elfsborg Slot, fragte de dertil nødvendige Skuder og føre Udgiften derved til Udgift i sit Regnskab. J. T. 6, 36.
26. Maj (Kbhvn.). Miss. til Ebbe Munk om at holde en svensk Herremand, ved Navn Niels Bendsen, i god Forvaring der paa Slottet [Antvorskov]. Udt. i Sj. T. 20, 461.
27. Maj (—). Aab. Brev til alle Kongens egne Skibskaptejner og alle dem, som have Kongens Bestalling paa de Skibe, andre have udrustet til at bruge mod Rigets Fjender og hindre alle i at gøre Svensken Tilførsel eller Bistand. Af forskellige Klagemaal har Kongen bragt i Erfaring, at en Del af dem understaar sig til at forurette mange søfarende Folk, baade Hollændere og andre Nationer, i Søen, fratage dem Klæde, Proviant og andet og afskatte dem Penge, hvilket er imod al Billighed og den Bestalling, Kongen har givet dem, og i Fremtiden kan foraarsage adskillig Urigtighed mellem Kongen og hans Naboer. Kongen vil derfor til Overflod have enhver af dem advaret og strengeligen befalet, at de herefter ikke maa forurette nogen søfarende Mand, som er paa sin retfærdige Rejse og vil sejle paa uforbudte Steder, men uhindret skulle lade enhver passere, som ikke agter at ville gøre Kongens og Rigets Fjender Tilførsel eller Bistand. Hvis nogen handler herimod, vil han blive straffet derfor som for andet Røveri og for at have handlet mod Kongens Bestalling. Sj. T. 20, 461. Miss. til Hans Lindenov. For nogen Tid siden have Bønder og menige Almue paa Bornholm faaet Ordre til selv at lønne nogle Knægte, som de skulle holde. Da Kongen nu erfarer, at de smaa Købstæder paa Bornholm vægre sig -