518
1612.
29. Maj (Kbhvn.). Miss. til Casper Markdanner. Claus Johansen, Skibsbygger, har berettet, at den Gallej, som han har bygget ved Kolding, vil blive fuldt færdig om 8 Dage, men at den dog ikke kan udflyde, førend Vintervandet kommer ved Mikkeldags Tid. Han har derhos af Hensyn til den store Bekostning, han har dér, begæret at faa Lov til at begive sig hid, da han, hvis han skal blive der til den Tid, ikke kan udstaa Bekostningen, medmindre han i Mellemtiden maa faa Underholdning til sig selv og sine Folk. Naar Gallejen er færdig, skal Casper Markdanner lade den besigte af Skibsbyggerne i Kolding, om den er bygget og fuldt færdig, som det sig bør, og siden, naar den er færdig, befale Claus Johansen at begive sig hid. Ved det allerførste Højvande, der kommer, at Gallejen kan udflyde, skal Casper Markdanner ufortøvet skaffe forfarne Skibsbyggere til at udføre den paa Dybet og siden sætte Skippere, Styrmænd og Folk til at føre den hid til København. Han skal give Kaptejnen og de andre Folk Ordre til at begive sig hid. J. T. 6, 36.
30. Maj (Lejren for Guldborg). Miss. til Mogens Gyldenstjerne. Kongen har bragt i Erfaring, at han endnu ikke har efterkommet Kongens sidste Skrivelse til ham om at lade en fredløs Person, ved Navn Laurits Nielsen, der uskyldigen og paa morderisk Vis har ihjelskudt en af øverste Proviantmester Otte Skeel til Hammelmoses Bønder, straffe paa Livet. Da nævnte Person baade efter gejstlig og verdslig Lov har forbrudt sit Liv, paabydes det ham strengeligen uden videre Forhaling i alle Maader at efterkomme Kongens forrige Befaling og lade Laurits Nielsen straffe paa sin Hals. Sk. T. 3, 498.
31. Maj (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør om at forlægge 5 engelske Soldater af Adel, ved Navn Tomas Bendsen, Christoffer Lildfoot, Williad Stard, Robbert Tonskond og Thomas Bradely, der ere blevne saarede i Stormen for Elsborg Slot, hos Borgerne i Helsingør og have godt Tilsyn med dem, saa de saa snart som muligt kunne komme til deres Førlighed igen. Orig. i Landsark. i Kbhvn. Udt. i Sj. T. 20, 461 b.
— Miss. til Manderup Parsberg. Jørgen Friis til Krastrup, Befalingsmand paa Segelstrup, har berettet, at hans Hovedgaard Krastrup med mange forskellige Domme og Breve, der ere