Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

52

1609.

mand Juls Enke, disse 1300 Dlr., tage nøjagtigt Skøde af hende paa Gaarden og Bolet, lade dem indskrive i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. J. T. 5, 451.

16. Marts (Haderslevhus). Miss. til Sigvort Grubbe. Da Anders Bilde til Raabeløfgaard, Kongens Hofsinde, har begæret 1 Kronens Fæste i Raabeløf By og Sogn i Villants Herred i Skaane til Mageskifte for 1 Fæste af sit Arvegods i Liungbye i Giers Herred, skal Sigvort Grubbe med det allerførste undersøge dette Godses Forhold, erklære sig, om Kronens Fæste kan undværes fra Slottet og om Kronen kan faa Fyldest i det tilbudte Fæste, og indsende Erklæringen til Kancelliet, saa Kongen derefter kan give Anders Bilde Svar. Sk. T. 3, 344 b. Miss. til Kapitlet i Lund. Da Anders Bilde til Raabelof, Hofjunker, har begæret 1 Lunde Kapitels Gaard i Raabeløf By og Sogn i Villants Herred i Skaane til Mageskifte for 1 Gaard i Ererup i Bierre Herred i Skaane, skal Kapitlet med det første ved to af dets Middel lade Mageskiftegodset besigte, ligne og lægge det og, saafremt Kapitlet kan være tjent med Mageskiftet, bringe det til Afslutning. Sk. T. 3, 345.

17. Marts (—). Aab. Brev, hvorved Kongen paa Begæring af Hendrik Waldkirk, Boghandler i København, der har tilbudt, at han paa egen Bekostning vil lade de af M. Christen Lumborg, Professor ved Universitetet i København, aarlig paa Dansk sammenskrevne og udgivne Almanakker og Kalendarier trykke i Oktav, Kvart og i lidet Format, forbyder alle andre mod Hendrik Waldkirks Vilje at eftertrykke eller lade udgaa paa Prent de af M. Christen Lumborg udgivne Almanakker og Kalendarier. Sj. R. 15, 228. Aab. Brev, hvorved Kongen bevilger, at Hendrik Waldkirk, Bogfører og Bogprenter i København, der agter paany at lade afdøde Dr. Niels Hemmingsens Postil paa Dansk trykke, fordi der næsten allevegne i Riget er stor Mangel paa denne Postil, maa lade nævnte Postil prente i København, dog skal han anvende den største Flid paa, at den kan blive trykt vel korrigeret. For at han bedre kan faa Erstatning for den derpaa anvendte Bekostning, har Kongen bevilget, at ingen i de næste 10 Aar maa lade denne Postil eftertrykke paa Dansk eller lade den trykke andensteds og lade den indføre her i Riget til