533
1612.
Basse (Roskilde Len), Jørgen Kaas (Københavns Len), Ebbe Munk (Antvorskov Len) og Mogens Gjøe (Sæbygaards Len) hver 30 Staldøksne; Ditlef Holck (Trøggevelde Len) og Vilhelm Dresselberg (Ringsted Len) hver 20 Staldøksne; Casper Markdanner (Koldinghus Len) 50 Staldøksne af de allerbedste, han kan faa. Udt. i Sj. T. 20, 466.
19. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Ofve Ugerup. Hermand Wust, Borger i København, har berettet, at han for nogen Tid siden har sendt et Skib, ladet med adskillige Varer og Proviant, herfra til Lejren for Elfsborg, men Skibet og alt Folket er i Storm og Uvejr strandet paa Skagens Gren og omkommet; en stor Del af Godset er dog inddrevet og blevet bjærget ved Strandbye paa Ofve Ugerups Grund, men da han hos dennes Foged Jens Biørnsen har anmodet om for en rimelig Bjærgeløn at maatte faa de Varer og det Gods, som Ofve Ugerups Tjenere have bjærget, har Fogden ikke villet tillade det, førend han fik Ofve Ugerups Vilje at vide, uanset at Lensmanden paa Aalborghus paa Hermand Wusts Begæring straks har ladet ham faa alt det Gods, som er opkommen paa Kronens Grund. Da han derfor har anmodet om kongelig Forskrift til Ofve Ugerup om at give sin Foged Ordre til at tilstille ham eller hans Fuldmægtig det Gods, som er bjærget paa hans Grund, og tilbyder derfor at ville svare, hvad han efter Søretten bør, befales det herved Ofve Ugerup at sørge for, at Hermand Wust eller hans Fuldmægtig for en rimelig Bjærgeløn igen faar det Gods, som tilhører ham, og som er bjærget for Ofve Ugerups Grund. J. T. 6, 40 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Peder Basse, Befalingsmand paa Roskildegaard, paa Kirkens Part af Korntienden af Snesløf Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Pd. Korn og 4 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 13.
21. Aug. (—). Miss. til Casper Markdanner. En af Kongens Undersaatter, ved Navn Antonius Ottesen i Bahus Len, har efter sin afdøde Broder Daniel Ottesen, forhen Skriver paa Varberg Slot, taget Broderens Regnskab og hvad andet han har efterladt sig under sin Lukkelse og Laas, men alligevel undslaar han sig nu, til stor Skade for Lensmanden paa Varberg, for at forklare sin Broders Regnskab, under det Paaskud, at hans Broder Gregers Ottesen, Borger i Kolding, ikke kan komme derop.