Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/616

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

615

1613.

29. Juni (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø. Kongen har bragt i Erfaring, at Chresten Jacobsen, Indvaaner i Malmø, skal være Fosie Kirke i Skaane en stor Sum Penge skyldig, ialt over 222 Rdlr., foruden nogle Pd. Korn, som han har oppebaaret paa Kirkens Vegne. Skønt de, der have Kirken i Forsvar, ofte have krævet ham og skrevet ham til om at levere ovennævnte Penge og Korn fra sig og gøre Regnskab for det, som han maatte have oppebaaret paa Kirkens Vegne, have de dog aldeles intet kunnet faa hos ham, men han beholder det forsætlig hos sig til ikke ringe Skade for Kirken. Det paabydes herved strengeligen Borgemestre og Raad, at de straks og med allerstørste Alvorlighed skulle give Christen Jacobsen Tilhold om endelig at være fortænkt i uden nogen Forhaling at gøre Kirken Regnskab og levere det fra sig, som han findes at blive Kirken skyldig, saafremt Kongen ikke, hvis han undlader det, skal forordne de Midler, hvorved Kirken kan komme til sin Betaling. Sk. T. 4, 17.

30. Juni (Frederiksborg). Forleningsbrev for Hr. Peder Ebbesen, Slotsprædikant paa Varberg Slot, paa en Ø, kaldet Balløe, i Varberg Len, som Laurits N bor paa, og som skylder 16 Pd. Smør aarlig, kvit og frit, da han ikke kan underholde sig af den ringe Løn, han har af Slottet, og derfor har begæret nogen Hjælp. Sk. R. 3, 454 b.

— Forleningsbrev for Niels Krag til Aggerkrog, der nu har lovet at ville være Landsdommer i Nørrejyland og har aflagt Ed som saadan, paa St. Hans Kloster i Viborgs Gods og paa Asmind Kloster, saaledes som afdøde Envold Kruse til Vingegaard har haft dem, uden Afgift. [Med Artikl. 16 og 18]. J. R. 7, 12 b.

— Aab. Brev til Indbyggerne i Nørrejylland om, at Kongen har beskikket Niels Krag til Aggerkrog til herefter at være Landsdommer i Nørrejylland sammen med Ifver Juel til Villestrup, hvorfor det befales alle at regne ham for Landsdommer og søge deres Ret hos ham. J. T. 6, 71 b.

1. Juli (—). Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med Jørgen Bygmester om, at denne paa Frederiksborg Slot af Grunden skal opmure det Hus, hvori Kongens Befalingsmand skal have sin Bolig, opgrave den gamle Grundvold, lave Kælder langs under Huset og udføre alt andet Arbejde,