Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/663

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

662

1614.

i Erfaring, at Hr. Laurits, Sognepræst til Møgeltønder Sogn, og hans Hustru i deres Hus daglig skulle have ført et meget uskikkeligt og utilbørligt Levnet med Horeri og Drukkenskab, og at det formenes, at Hr. Laurits har bedrevet Kætteri med sin egen Datter, ved Navn Anne Lauritsdatter, hvorfor hun skal være forstukken af Vejen, saa man ikke ved, hvor hun er at finde, og ikke kan opspørge hende. For at saadanne grove Laster og slig kættersk Bedrift kan blive straffet til advarende Eksempel for andre, skal Albrit Skeel med det allerførste lade Hr. Laurits eftertragte, gøre sig Flid for at faa fat i ham og hans Hustru, fængsle dem, give dem Tilhold om at skaffe deres Datter til Stede, med Flid lade anstille Undersøgelse om deres grove forargelige Gerninger og Bedrifter, saa han kan faa al Lejligheden derom at vide, og siden lade dem tiltale og forfølge ved lovlig Proces og Rettergang. J. T. 6, 85 b.

31. Jan. (Koldinghus). Miss. til Mogens Kaas til Støfringgaard. Staffen Nielsen, Borgemester i Thisted, har begæret noget ringe Jordsmon af Kronens Jord paa den søndre Side af hans Gaard sammesteds til Mageskifte for noget af hans Jord sammesteds op til Kronens Jord paa den nordre Side, saaledes som Mogens Kaas nærmere kan se af hans Indlæg. Kongen har bevilget dette Mageskifte, da det kan ske uden Skade for Kronen, og befaler Mogens Kaas at lade Staffen Nielsen faa saa megen Jord, som han behøver til at bygge paa, og give ham nøjagtig Forsikring paa den Jord, han faar, mod at han paa Bytinget giver Kongen nøjagtigt Skøde paa den Jord, han udlægger til Kronen. Mogens Kaas skal paase, at Kronen ikke kommer til kort ved Mageskiftet. J. T. 6, 86. Miss. til Laurits Ebbesen og Ebbe Munk, Embedsmænd paa Skanderborg og Antvorskov Slotte, om at lade indlægge Is i Iskulen ved Slottene. Udt. i J. T. 6, 86 b.

— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Kierstine Høg til Egget paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Gierrum Sogn i Vennebierg Herred, hvoraf der aarlig skal svares 31 Pd. Rug og 32 Pd. Byg i Afgift til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 101 b.

1. Febr. (—). Miss. til Ebbe Munk og Christopher Skade. Da Jørgen Friis til Krastrup, Embedsmand paa Segelstrup, og