Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/666

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

665

1614.

vig Kaas til Restrup, Hannibal Gyldenstjernes Enke, har berettet, at Knudt Rud i Forening med hende har forhvervet en kongelig Befaling til gode Mænd om ved Forhandling at forlige dem om de angaaende deres Arveskifte opstaaede Stridigheder eller adskille dem ved Dom og Ret. Denne Befaling har Knudt Rud dog ikke leveret fra sig til de gode Mænd, saa de have kunnet rette sig efter den. Det befales ham strengeligen med det allerførste at levere de gode Mænd den udgaaede Befaling, saa de kunne efterkomme den, og saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb af Fru Helvig Kaas. Sj. T. 21, 48 b.

3. Febr. (Koldinghus). Miss. til Marquort Bilde. Afdøde Fru Vivikke Gyldenstjernes og Hendrik Friis's Arvinger ville ved første Lejlighed skifte efter deres afdøde Moder og Broder. Da Jomfru Lisbet Friis i den Anledning har begæret, at der maa blive beskikket en Værge til at forestaa Værgemaalet for hende, medens Skiftet mellem hende og hendes Søskende staar paa, befales det Marquort Bilde at paatage sig Værgemaalet for hende og varetage hendes Tarv ved Skiftet. F. T. 3, 364.

— Aab. Brev, hvorved Kongen, efter at Klavs Lundt og Jacob Jacobsen, Borgere i Bergen, have afstaaet den Benaadning, som var givet dem paa at besejle Færø, bevilger, at Søfren Søfrensen, Borgemester i Bergen, Strange Madtsen, Borger i København og Foged paa Færø, og Nicolaus de Freundt i Bergen maa besejle Færø i 3 Aar fra 1. Maj 1614 at regne eller saa længe Kongen vil tillade dem det. [Bevillingen er iøvrigt ligelydende med Bevillingen af 5. Aug. 1597]. N. R. 3, 435. Nogle af

4. Febr. (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Sveriges Riges Raad have, saaledes som de vidtløftigen kunne se af den vedlagte Kopi af deres Skrivelse, skrevet til Christian Friis til Borrebye, Kongens Kansler, og Brede Rantzau til Rantzovholm, Statholder i København, at Tolderne have taget Told og Akcise af Erik Laurtsen, Borger i Stockholm, af Vin, som han forleden Sommer har ført gennem Sundet ind i Sverrig. Da Kongen ikke ved noget herom, skulle de med det allerførste erklære sig til Kongen herom og indsende Erklæringen til Kancelliet, saa Kongen deraf kan erfare al Lejligheden. Sj. T. 21, 49.