Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

68

1609.

hvorpaa Retterstedet sættes. Sj. T. 20, 261 b. Orig. i Konsistoriets Arkiv. Pk. 98.

23. April (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Borgemestre og Raad i Sølvitsborg have berettet, at deres Næring og Bjærgning i adskillige Maader er bleven dem betagen baade ved det udstedte Forbud mod at udføre Ved, Fedevarer og andet saadant af Landet og ved at der sker dem stort Indpas og Forhindring af Bønder og andre i Villandts, Giønge og Gers Herreder, der understaa sig til at begive sig til Lister med Rug, Byg, Malt, Humle, Smør og andre saadanne Varer og tilhandle sig de Fisk, der er at faa, af Fiskerne sammesteds, til ikke ringe Skade for Sølvitsborg. Da dette Fiskeri ligger dem lige ved Haanden og er en af de vigtigste Næringer, som de fattige Folk i Byen kunne bruge, have de anmodet om, at de alene maa beholde denne Handel med Fiskerne paa Lister. Kongen har bevilget deres Begæring og forbyder hermed strengelig alle andre indtil videre at bruge nogen Handtering og Købmandskab med Fiskerne paa Lister, ligesom det ogsaa forbydes Fiskerne at sælge deres Fiskevarer til andre end Borgerne i Sølvitsborg. De, der forse sig herimod, skulle have forbrudt, hvad de have med at fare, til Kronen og Byen og desuden straffes, som vedbør. Sk. R. 3, 305 b.

— Miss. til Mogens Kaas. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der til Kirken i Halmstad svares nogen Jordskyld af den Ejendom og de Huse og Gaarde i Halmstad, som Kongen vil tilhandle sig, skal han paa Kronens Vegne finde Midler til at skaffe Kirken en Ejendom igen, hvoraf den kan have ligesaa stor en Indkomst, som Kongen faar af den, eller opbygge nogle Boder paa et belejligt Sted i Byen, hvoraf Kirken kan faa ligesaa stor en Rente, som den mister, saa at Kirken i ingen Maade kommer til kort. Hvad det koster, skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 354.

— Miss. til Mogens Kaas. Da Kongen har bestemt, at der herefter i Befæstningen skal holdes 30 Bønderkarle, som efterhaanden kunne lære at omgaas med Bøsser og andet saadant, som der tilhører, skal Mogens Kaas i Halmstad Len straks lade udtage 30 unge og stærke Bønderkarle baade paa Adelens, Kapitlets og Kronens Gods, dog ikke nogle, som sidde for Gaarde, holde dem i Befæstningen en Maaneds