Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/85

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

84

1609.

svare 8 Ørt. Korn i Landgilde. Han skal lade Jordebogen forandre i Overensstemmelse hermed. J. T. 5, 462.

16. Maj (Haderslevhus). Miss. til Casper Markdanner, Embedsmand paa Koldinghus. Da Kongen venter nogle fremmede Herrer til Barselet paa tilkommende Søndag [21. Maj], anmodes han om at indrette sin Lejlighed saaledes, at han kan møde hos Kongen saa snart som muligt for sammen med andre af Adelen, der ere forskrevne til samme Tid, at bevise Kongen sin Tjeneste med Opvartning. Orig.

18. Maj (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Mikkel Vognsen til Stienomgaard paa Kronens Part af Korntienden af Idom Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 7 Ørt. Rug og 7 Ørt. Byg. Udt. i Tb. S. 89.

19. Maj (—). Miss. til Brede Rantzau. Kapitlet i Viborg Domkirke har for nogen Tid siden tilforhandlet sig noget Kobber af Kongen til Domkirkens Bygning. Da Kongen nu har foræret Kapitlet dette Kobber, skal han sørge for, at Domkirkens Fuldmægtige, naar de besøge ham med dette Brev, faa den af Kapitlet udgivne Haandskrift for de Penge, Kapitlet skulde betale for Kobberet, tilbage. Sj. T. 20, 264 b.

— Miss. til Borgemestre og Raad i Bogense. Denne Brevviser Rasmus Jørgensen, Borger i Bogense, har berettet, at hans Broder Claus Jørgensen i Mulm og Mørke er kommen bag ind i hans Gaard og pludselig har overfaldet ham med Hug og Slag, ligesom han ogsaa har vist anden Modvillighed mod ham, saa han endelig ved Nattetid med Livsfare har maattet rømme sin Gaard. Da han har anmodet om at maatte blive forsvaret mod saadan Overlast, paalægges det alvorligt Borgemestre og Raad i Forening med Byfogden at tage en streng Forpligtelse og Borgen af Claus Jørgensen, at han i alle Maader vil være sin Broder og dennes Folk ubevaret, medmindre han kan gøre det med Lov og Ret. F. T. 3, 280.

— Miss. til Manderup Parsberg og Predbiørn Gyldenstjerne. Kongen har bragt i Erfaring, at Ladegaarden paa Vestervig Kloster, som Peder Munk til Estvadgaard en rum Tid har været forlenet med, skal være saa aldeles forfalden, at det, saafremt der ikke i Tide bliver hjulpet paa den, kan befrygtes, at den vil falde helt ned paa Jorden. Da Peder Munk efter sit