87
1609.
det, dog har Kongen bevilget, at der af Kronens Skove maa skaffes dem det nødvendige Bygningstømmer til den første Opsættelse af Broen. Jørgen Skeel skal ved første Lejlighed slutte Kontrakt, saa billigt som muligt, med en god Graver om i Sommer paa egen Bekostning at opkaste en Grav, omtrent 600 Roder lang, 3 Roder bred og 3 Al. dyb, paa det oven anførte Sted og lave den saaledes, at den ikke efterhaanden igen skal skyde sammen og falde ned. For at Arbejdet kan blive udført med des ringere Bekostning og des hurtigere, skal han sørge for, at Graveren daglig kan have 20 af Kronens Bønder til Hjælp ved Arbejdet. Han skal siden af Borgemestre og Raad kræve de 100 Dlr., som Borgerskabet i Grenaa godvillig har tilbudt at ville betale til Grøften, men hvad han yderligere betaler til Graveren, skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Endvidere skal han i Skovene, hvor der sker mindst Skade for Skoven, lade hugge saa meget Tømmer, som behøves til en Bro over Grøften, ved første Lejlighed lade Broen lave og siden give Ordre om, at begge Broer skulle holdes ved Magt af den Person, som oppebærer Brokornet. J. T. 5, 464. Orig.
21. Maj (Haderslevhus). Miss. til Caspar Markdanner om at lade Jep Ebbesen i Giesten i Koldinghus Len, der har lidt stor Skade af Ildebrand, være fri for dette Aars Landgilde og lade ham faa nødtørftigt Bygningstømmer til Gaardens Opbyggelse i Kronens Skove, hvor der sker mindst Skovskade. Orig. Udt. i J. T. 5, 465 b.
— Miss. til Mogens Gjøe til Bremmersvoldt, Knud Urne til Aarsmark, Befalingsmand i Halstedt Kloster, Peder Grubbe til Olstrup og Eyller Rud til Sebygaard. Der er Trætte mellem Knud Rud til Lundegaard, Befalingsmand paa Odensegaard, Corfidts Rud til Enggaard, Befalingsmand paa Hindsgafvel Slot, og Jacob Lykke til Tanderup, Befalingsmand paa Lund Gaard paa Mors, om, hvorvidt Priorskouf og Ejendom efter det mellem dem gaaede og anden Lejlighed bør ligge til Fuglsang under den Takst, som denne Gaard er sat for i deres Skifte, eller bør takseres og gaa til Jævning og Skifte mellem dem igen. Da alle Parter have tilbetroet dem til at indsige dem imellem og forhandle eller dømme dem imellem, befales det dem herved inden den 11. Juni at begive sig til de omstridte Aasteder, indstævne Parterne i Rette for sig, undersøge Sagen