Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/10

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

9

1616.

leveres ham af Lensmanden paa det Sted, hvor han følger Kongen, det øvrige af Rentekammeret. Sj. R. 16, 161 b¹.

17. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Jens Hammer i Bollestedt har ansøgt om Tilladelse til at maatte faa en lille Skovpart, kaldet Siøholt, som hans Hustrus Forældre tidligere have købt af Ønder Kieldsen i Boarp, saaledes som det Skøde, han har derpaa, yderligere viser, da hans Gaard ligger paa en Alfarvej og ingen Skovpart eller Ildebrændsel har, medens der er overflødig Skov til Boarp. Kongen bevilger, at han maa beholde ovennævnte Skovpart Sioholt, og at det nævnte Køb maa staa ved Magt. Sk. R. 4, 25.

— Mage skifte mellem Anders Bilde til Rabeløf, Embedsmand paa Helsingborg Slot, og Kronen. Sk. R. 4, 25 b. (Se Kr. Sk.).

18. Febr. (—). Miss. til Christen Davidtsen og Jens Nielsen, Hospitalsforstandere i Helsingør, om at indtage Albret Pedersen, forhen Birkefoged i Kregome Birk, i Hospitalet i Helsingør. Orig. i Landsark. i Kbhvn. Udt. i Sj. T. 21, 148. Aab. Brev om, at Adelen paa Bornholm maa lade sine Øksne udføre til Skibs. Sk. R. 4, 28. (Tr.: CCD. III. 477. Hübertz, Aktst. til Bornholms Hist. S. 594 f.).

— Miss. til Jens Sparre. Kongen har bragt i Erfaring, at han under sit Len har annammet Espholte Len, som Fru Beate Hvitfeldt til Møllerødt, Knudt Ulfeldts Enke, har faaet Livsbrev 2 paa af Kong Frederik II. Det befales ham herefter ikke at befatte sig med Espholte Lens Gods, dog skulle Bønderne paa Godset gøre ham Ægt og Arbejde, da Kongen i saa Henseende paa ingen Maade kan undvære dem. Sk. T. 4, 75 b. Forleningsbrev for Dr. Lucas Paludanus paa det Kannikedømme i Viborg Domkirke, som er ledigt efter afdøde Dr. Johannes Paludanus og er henlagt til Underhold for 1 Derefter er indført M. Hans Mikkelsens Ed. Han lover at ville være flittig i sit Kald og ikke med Forsæt forsømme noget. Hvis han maatte erfare, at nogen gejstlig Mand her i Riget lærer nogen vrang eller vildfarende Lærdom, som er imod Religionsartiklerne, vil han ikke skjule det, men tilkendegive Kongen det. Han vil føre et sagtmodigt, gudfrygtigt og stille Levned, saa ingen skal tage Forargelse af hans Omgængelse. 2 19. Okt. 1587.