220
1617.
skatter, som Axel Brahe har ladet lægge og oppebære paa Strynøe. Hun blev aldeles intet skyldig. F. R. 3, 255 b.
15. Juli (Jungshoved). Miss. til Steen Brahe, Eske Brock, Jacob Ulfeldt, Hr. Anders Bilde, Jens Juel og Holger Rosenkrantz. Kongen har bragt i Erfaring, at der paa Maribo Kloster findes adskillige unyttige og ubrugelige Huse, som ere meget forfaldne, og som Klosteret ikke kan reparere og siden holde vedlige, hvorfor det vil være meget bedre, at de Huse, som findes ufornødne og ubrugelige, blive nedbrudte, og at de andre Huse, som ere nødvendige, og hvoraf mange ogsaa ere bygfældige, blive reparerede dermed, for at de siden bedre kunne holdes i Stand. Naar de have været paa den Trætte i Laaland, der begiver sig mellem Kongens Moder og nogle andre Lodsejere, skulle de begive sig til Maribo Kloster, flittigt besigte Bygningen derpaa og siden skriftligt erklære sig til Kongen om, ved hvilke Midler de mene, at Klosterets nødvendige Bygning bedst kan repareres med den ringest mulige Bekostning, og hvilke Huse der kunne afskaffes uden Skade for Klosteret. De skulle indsende deres Erklæring til Kancelliet, men meddele Palli Rosenkrantz til Glimminge, Embedsmand paa Vordingborg Slot, en Kopi deraf, for at han kan rette sig efter den og gøre yderligere Anfordring hos Kongen om Klosterets Bygning. Sj. T. 21, 243 b.
— Miss. til Palli Rosenkrantz. Kongen har bragt i Erfaring, at Hospitalet i Maribo skal være hel meget bygfældig, saa det ikke uden stor Bekostning kan istandsættes, og at der i Byen findes en øde Kirke, som kunde anvendes til Hospitalets Reparation. Kongen bevilger herved, at Kirken maa nedbrydes og Stenene derfra bruges til Hospitalets Bygning, hvilket Palli Rosenkrantz skal lade gøre. Sj. T. 21, 244.
17. Juli (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse. Da Fru Inger Basse til N har beklaget sig over, at hendes Søn Ifver Ulvsaks til Køilstrup, som er hendes Lavværge, ikke forestaar hendes Værgemaal tilbørligt, og har anmodet Kongen om at beskikke hende en anden Værge, skal Peder Basse paatage sig Værgemaalet for Inger Basse. Sj. T. 21, 244.
— Miss. til Ebbe Munk om i Forening med nærværende Arkelimester at lade forordne, hvor meget Ved Salpetersyde-