Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/229

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

228

1617.

bulere den vej farende Mand. Det befales ham flittigt at lade denne Sag undersøge og, hvis der findes saadanne ryggesløse Kumpaner i Borreveile Skove eller andensteds deromkring, gøre sig den yderste Flid for, at de kunne blive paagrebne og straffede. Sj. T. 21, 246 b.

25. Juli (Frederiksborg). Miss. til Mogens Pax. Denne Brevviser, Kronens Tjener Jens Nielsen i Tolstrup, har berettet, at hans Broder, Niels Christensen i Ourup¹, for nogen Tid siden er kommen i Parlament med en Person fra Roskilde og har saaret ham med en Økse, og at denne Person siden er død paa Grund af sin egen Forsømmelse, idet han ikke har villet bruge Midler til at hele den Skade, han havde faaet af Niels Christensen. Da den dødes Arvinger og Eftermaalsmænd ere tilfredsstillede af Jens Nielsens Broder og Slægt, saafremt Kongen vil være tilfreds dermed og igen give Niels Christensen hans Fred, skal Mogens Pax nøje lade denne Drabssag undersøge, og saafremt det er gaaet saaledes til, som det er berettet Kongen, bevilger denne, at han maa aftinge Sagen med Niels Christensens Slægt og Venner for saa meget, som der kan faas af dem. Niels Christensen kan saa siden henvende sig til Kongen om Oprejsning. Sj. T. 21, 247.

— (Kbhvn.). Kvittansiarum til Jørgen Brahe til Hvedeholm, Befalingsmand paa Hagenskov Slot, paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Rugaard Len fra 1. Maj 1614 til 1. Maj 1616, for Stiftets Indkomst, for en i Lenet oppebaaren Pengeskat og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. F. R. 3, 256 b.

27. Juli (—). Miss. til Knud Rud, Eske Krafse, Herlof Daa og Otte Brahe Steensen. For nogen Tid siden have de faaet. kongelig Befaling angaaende en Trætte, der en Tid lang har været mellem Frendtvedt og Buorup Bymænd om et Gærde, som Buorup Bymænd i langsommelig Tid have lukket og holdt vedlige indtil for nogen Tid siden, da de have undladt at lukke Gærdet. Da Kongen nu af Frendtvedt Bymænds Supplicering har bragt i Erfaring, at hans Befaling ikke er bleven efterkommet af dem, fordi Befalingen ikke har været til- 1 Orup, Voldborg H.