243
1617.
25. Aug. (Kronborg). Miss. til Hr. Albret Skeel. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Staby Kirke i hans Len [Riberhus] skal være bygfældig, befales det Albret Skeel at lade den restavrere denne Gang af de Kirker, som Ærkedegnen i Ribe Domkirke har i Forsvar, og som have Forraad. J. T. 6, 264.
— Miss. til Eske Bilde. Kongen har bevilget, at Staby Kirke, der ligger til Mariager Kloster, maa blive istandsat for det Forraad, som de Kirker, Ærkedegnen i Ribe har i Forsvar, have. Naar Kirken saaledes en Gang er istandsat, skal Eske Bilde sørge for, at den siden bliver holdt vedlige af sin egen Indkomst. J. T. 6, 264. Miss. til Jørgen Lykke. Det er blevet berettet Kongen, at Sigvort Reinschatt, der for sine begaaede Forseelser holdes fængslet paa Draxholm Slot, lider Mangel paa Klæder og andet, som han behøver, og som ikke kan nægtes en Fange. Da det i sig selv er billigt og ret, at han bliver forsynet med saadant af det Gods, der maatte være tilfaldet ham, skal Jørgen Lykke til nævnte Brug sætte 1000 Dlr. paa Rente, af hvilken Rente saa Sigvort Reinschatt skal forsynes med det nødvendige med den Lensmands Vidende, hos hvem han er i Forvaring. Ingen maa før Sigvort Reinschatts Død blive disse 1000 Dlr. mægtig, men efter hans Død skulle de falde til hans rette Arvinger. J. T. 6, 264.
26. Aug. (—). Miss. til Tage Thott Andersen om ved første Lejlighed at undersøge, hvilke Adelige der have Gods i Laugholms Len, og med det første indsende Besked derom til Kancelliet. Sk. T. 4, 139.
27. Aug. (Frederiksborg). Miss. til Hr. Jørgen Lunge. Han skal ved første Lejlighed begive sig til Kongsbak og undersøge, hvorhen denne By bekvemmest kan henflyttes til Bestyrkelse for Riget i forefaldende Nød, saa den kan forvares med det gemene Retranchement og der kan ligge Garnison deri, som kan være vel ved Haanden for Passer til at forsvare Landet med og importunere Fjendens Land, om der, hvad Gud forbyde, skulde komme noget saadant paa. Endvidere skal han undersøge, om Byen kan henlægges paa et Sted, hvor der kan være Havn, saa dens Indbyggere bedre kunne have de-