244
1617.
res Næring, og ved første Lejlighed erklære sig til Kongen herom. Sk. T. 4, 139.
27. Aug. (Frederiksborg). Miss. til Hr. Anders Bilde, Hr. Jens Sparre, Tage Thott Ottesen og Tage Thott Andersen. Da Kongen har Brug for nogle Tønder Rønnebær til Fugleherden ved Frederiksborg Slot, skal enhver af dem ved allerførste Lejlighed lade samle 2 Tønder Rønnebær i sit Len og i god og bekvem Tid sende dem til Frederiksborg. Sk. T. 4, 139 b.
— Miss. til Laxmand Gyldenstjerne. Af hoslagte Supplikation vil han nærmere kunne se, hvad denne Supplikantinde har berettet. Naar nogen af hendes Sager, som han bør dømme i, bliver indstævnet for ham, skal han uden vidtløftig Forhaling lade hende vederfares, hvad der er billigt og i Overenstemmelse med Retten, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb af hende. Sk. T. 4, 139 b.
— Miss. til Ebbe Munk til Fiellebro, Peder Basse til Sørup, Christen Hansen til Nørgaard og Jørgen Grubbe til Tostrup, Embedsmænd paa Antvorskov Slot, Svenstrupgaard, Kronborg Slot og Halsted Kloster. Da Laurits Grubbe til Gammelgaard, Embedsmand paa Aalholm Slot, har begæret 6 Gaarde i Rye, 5 Gaarde og 1 øde Jord i Nøbbele, 3 Gaarde i Skodtsebølle, 1 Gaard i Korterup, 1 Gaard i Opager og 1 Gaard i Høgerey i Sønder Herred i Halsted Klosters Len paa Laaland til Mageskifte for 2 Gaarde i Virket, 2 Gaarde i Sønder Kirkeby, 2 Gaarde, 1 Gadehus og 1 Bonde. hvoraf der aarlig oppebæres 19 Skpr. Byg, i Idestrup, 2 Gaarde i Stoufbye, 2 Gaarde, 2 Gadehuse og 1 Møllegrund med 1 Hus i Lillebrend, 1 Gaard og 1 Gadehus i Nørre Alsløf og 1 Gaard og 1 Gadehus i Brarup paa Falster, skulle de ved første Lejlighed begive sig til alt Mageskiftegodset, undersøge, om det Gods, som Laurits Grubbe begærer til Mageskifte, for Belejligheds Skyld kan undværes fra Klosteret, og saafremt noget deraf ikke kan undværes, udlægge Laurits Grubbe noget andet af Kronens Gods, som kan undværes fra Kronen. Da Kongen har bragt i Erfaring, at det Gods, som Laurits Grubbe begærer til Mageskifte af Kronen, skal være bedre paa Egn og Ejendom end det Gods, han vil udlægge til Kronen, vil Kongen ikke have, at Landgilden af begge Parters Gods skal lignes mod hinanden, men
