Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/275

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

274

1617.

[Halmstad] og Falk Lykke [Christianopel]. Da de Slotte, som de ere forlenede med, ere Grænsefæstninger og man ikke kan vide, hvad uformodet der i disse Tider kan hænde, maa de ikke uden Kongens specielle Tilladelse begive sig fra Fæstningerne, for at alt paa disse desto bedre kan haves i Agt og alt kan holdes, som det sig bør. Enhver af dem skal levere dette Missive til sin Efterfølger tilligemed de andre Breve, der skulle overleveres, for at han ogsaa kan vide at rette sig derefter. Sk. T. 4, 153.

30. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Ditlef Holck. Da denne Brevviser Lauridts Christensen har anmodet Kongen om at maatte faa et Havnefogderi paa Gulland og han i adskillige Maader har været i Kongens Tjeneste, skal Ditlef Holck skaffe ham et Havnefogderi eller en anden Tjeneste der paa Landet, som han kan være tjenlig til, og som han kan have sit Ophold af. Sk. T. 4, 153 b.

— Miss. til Holger Rosenkrantz om i Halmstad Len straks at lade 8 Ege hugge, 15 Al. lange og 1 Al. i Kanten, til Varberg Kirkes Opbygning og levere dem til Mogens Gyldenstjerne, Befalingsmand paa Varberg Slot. Sk. T. 4, 153 b. Miss. til Christoffer Ulfeldt. Da Fru Sophia Ulfstand til Barsebek, Claus Podebusks Enke, har berettet, at hun ved første Lejlighed agter at skifte med sine Børn efter sin Husbonde, og har anmodet Kongen om at beskikke en Værge for hendes Søn Mourids Podebusk, som endnu er umyndig, befales det herved ham at paatage sig Værgemaalet for Mourids Podebusk, medens Skiftet staar paa, og paase, at han i ingen Maader kommer til kort. Sk. T. 4, 154.

— Miss. til Knud Grubbe og Knud Gabrielsen. Sigvort Grubbe til Hofdal, Befalingsmand paa Malmøhus, har berettet, at der paa hans Gaard Torup staar nogle forseglede Brevkister og Brevskrin og at de deri værende Breve skulde have været. registrerede inden Bartholomæi Dag [24. Aug.] 1613 efter en af Samfrænder gjort Kontrakt mellem ham og hans Svogre Giert og Trud Bryske. Dette er dog bleven forsømt af hans Svogre, der indtil nu hverken selv ere mødte eller have sendt Fuldmægtige for at optage og registrere Brevene, skønt han ofte har anmodet dem derom. Da der paaføres ham adskillig Trætte og han formener, at de Breve, hvormed han skal forsvare sit Gods,