368
1618.
bliver forordnet dertil, og skulle, naar de komme til Island, straks meddele Almuen deres Ankomst og Meningen med deres Sendelse samt beramme en Dag eller to, paa hvilken de bekvemt ville begynde at foretage den dem betroede Bestilling, saa selv de Undersaatter, der bo længst borte, kunne komme til Stede. Medens de vente der paa Landet, skulle de og deres egne Folk, som de have med sig, have deres Ophold paa Kongens egen Gaard. Herluf Daa til Snedinge, Embedsmand paa Island, skal have godt Tilsyn med, at de og deres Folk blive forsørgede med god Underholdning og Traktation, hvorimod Undersaatterne paa Island ikke maa besværes med nogen Udgift til deres Underholdning. Førend de begynde at sidde Retterting, skulle de lade Kongens Fuldmagtsbrev læse for Menigheden, som forsamles der, saa den kan rette sig derefter, og siden skulle de efter deres begavede Forstand ordentlig og med god Beskedenhed tilkendegive menige Almue Kongens Vilje, Affektion og Hjærtelag til at ramme dens Gavn og Bedste, holde den ved Lov, Skel og Ret og beskytte og forsvare den for Overmod. Kongen har derfor sendt dem til Landet for at sidde Retterting og forhøre og paadømme de Sager, der indkomme for dem, saa Undersaatterne ikke skulle have noget at klage over. De skulle forhøre alle de Sager, som komme ind for dem, og paadømme dem; de maa ikke tage nogen anden med i Dommen, men skulle selv dømme og give Dommen klarlig beskreven under deres Signeter. De skulle endvidere forhøre alle de Klagemaal, som Undersaatterne maatte have, det være sig over Kongens Befalingsmand paa Island, Lensmændene, Dommerne eller andre, der ere i Øvrigheds Bestilling, ligesaa de Klagemaal, som private Folk maatte have mod hinanden, og skille Parterne ad, saa vidt det kan ske paa lovlig Vis. I de Klagemaal, som Undersaatterne maatte have over Lensmanden og hans Fogder, maa de ikke tilstede Forligelse, men skulle afsige Dom i dem. Befalingsmanden og hans Fogder skulle have Ordre til, at de straks, og førend Frederik Friis og Jørgen Vind drage af Landet, skulle betale og tilbagegive Bønderne, hvad de med Urette have afskattet og frataget dem, med Interesse og andet efter de afsagte Dommes Indhold, for at den Uret, som disse Undersaatter, der bo saa langt borte, have lidt, ikke skal blive fordulgt, til stor Skade baade for Kongen og dem selv i Fremtiden. Hvis Kongens Befalingsmand