369
1618.
skulde ville skyde Skylden over paa sine Fogder, at de have gjort Uret uden hans Vidende, skulle de nøje undersøge, hvorledes det i Grunden forholder sig hermed, og siden afsige Dom om, hvorvidt Herluf Daa eller hans Fogder have Skylden. Hvis nogen Foged bliver dømt til at staa til Rette for nogen Mishandling eller Uret, han har gjort Kongens Undersaatter, ihvad det være kan, skulle de straks sørge for, at Dommen bliver eksekveret uden nogen Forhaling. Hvis nogen vil beraabe sig paa, at det, der er sket Kongens Undersaatter, er sket ved lovlig Proces og Dom, skulle de flittigt undersøge om disse Domme, og hvis nogen har noget at klage over dem, skulle de tage dem for sig og enten fælde dem eller sige dem ved Magt, eftersom det kan være billigt og ret. Ligeledes skulle de kende og dømme paa de Breve, som Lensmanden der paa Landet eller hans Fogder have udgivet, om de ere saa retteligen udgivne, som det sig bør. Hvis der i disse Sager forløber noget, som Kongen som højeste Øvrighed kan have nogen Interesse i, eller det erfares, at der er handlet mod Forleningsbreve, Landets Lov eller imod Kongens Højhed, skulle de i de afsagte Domme udtrykkelig indføre og formelde, at den Interesse og Tiltale, Kongen til sin Tid kan have i disse Sager, er henstillet til sine tilbørlige Dommere. Hvis Kongens Undersaatter fremføre nogle almindelige Gravamina og Besværinger, der enten angaa Rigens Jordebøger, Kongens Indkomst eller andet saadant, som Kongen nu ikke kan vide noget om og derfor heller ikke kan berøre eller navngive i denne Instruktion, skulle de ikke beslutte noget bestemt herom, men skaffe sig grundig Besked derom, optegne det med alle Omstændigheder og ved deres Hjemkomst referere det for Kongen, der saa vil erklære sig til Undersaatterne derom. De skulle flittigt undersøge hele Landets Lejlighed og Indbyggernes Tilstand, saa vidt det er muligt, særlig Skolernes og Kirkernes Tilstand. Da det berettes, at der imod Ordinansen for Penge og Gaver er udgivet Ekspektancebreve og Kollatsbreve paa Præstekald, skulle de anstille nøje Undersøgelse herom og udfritte, hvem der har faaet disse Gaver, og hvor meget det oppebaarne kan beløbe sig til. De skulle hos Hr. Arngrim Jonsen, den ene af Superintendenterne paa Island, faa Besked om nogle Personer, der have været beslægtede med hinanden i 3. Led, og som Herluf Daa imod Forordningen har tilladt at blive gift med
