423
1618.
men ikke kunne søge deres Ret her paa Grund af den store Bekostning og den lange Rejse hid, nu har bestemt at sende Kommissærer did for at hjælpe alle til Lov og Ret. De skulle derefter paa en bestemt Dag begynde at kalde alle Sager og Klagemaal for sig, undersøge og overveje dem nøje, dømme dem alle imellem og hjælpe enhver til Lov og Ret. De maa ikke tage andre i Dommen med sig, men skulle dømme alene og give deres Dom beskreven. Hvad de saaledes dømme, skal holdes, som om Kongen selv havde dømt det. Ligeledes skulle de forhøre alle de Klager, som Menigheden maatte have at fremføre over Kongens Befalingsmænd paa Landene, over Dommere, Fogder, Provster, Præster og andre gejstlige eller verdslige, der ere i nogen Øvrigheds Bestilling, ligesaa de Klagemaal, som private Personer have mod hinanden, og skille Parterne endeligt ad, saa vidt det lovligt kan ske. De maa ikke tillade Forligelse i de Klager, som Undersaatterne have over Kongens Befalingsmænd eller deres Fogder eller andre gejstlige eller verdslige, men skulle afsige Dom i dem og give baade Befalingsmanden, hans Fogder og de andre Tilhold om straks, og inden Kommissærerne drage fra Øen, at betale og tilbagegive Bønderne, hvad de med Urette have skattet og frataget dem, med Interesse og andet efter Dommens Indhold, for at den Uret, som disse saa langt fra Kongen. boende Undersaatter have lidt, ikke skal fordølges eller blive Kongen ukendt til stor Skade for dem i Fremtiden. De skulle afsige endelig Dom i alle de Blodsager, der indkomme for dem, og lade ske Eksekution efter Dommens Indhold, førend de drage fra Øen. Da Borgemestre og Raad i Visby ere stævnede herned til den første almindelige Herredag af en Kvinde, ved Navn Elsebet Elbing, for en af dem afsagt Dom, skulle Kommissærerne ogsaa kalde den Sag for sig og afsige Dom i den, ligesom ogsaa i den Sag, som Jens Holst, Skomager paa Bornholm, har taget Stævning i over Jens Koefoed, Landsdommer paa Bornholm. Hvis Kongens Befalingsmænd skulde ville skyde Skylden paa deres Fogder, at disse uden deres Vidende have gjort Uret, skulle de nøje undersøge, hvorledes det i Grunden forholder sig hermed, og siden afsige Dom om, hvorvidt Lensmændene eller Fogderne have Skylden. Hvis nogen vil paaberaabe sig, at det, der er vederfaret Kongens Undersaatter, er sket ved lovlig Proces og Dom, skulle de flittigt undersøge dette og enten fælde
