424
1618.
Dommene eller sige dem ved Magt. Hvis der i disse Sager forefalder noget, hvori Kongen som den højeste Øvrighed kan have Interesse, eller hvis der er handlet mod Forleningsbreve, Landets Lov eller imod Kongens Højhed, skulle de i Dommene indføre, at den Tiltale, som Kongen til sin Tid kan have deri, skal være henstillet til sine tilbørlige Dommere. Da der ofte kan begive sig Uenighed mellem Borgemestre og Raad og Menigheden i Købstæderne og paa Landet paa Gulland og Bornholm og Slotsfogden, Slotsskriveren og andre Slottets Tjenere om Køb og Salg og om Landkøbet mellem Landfogden, Havnefogden og Almuen, skulle de kalde begge Parter i Rette for sig, undersøge Sagen, afsige Dom mellem dem og træffe den efter deres Mening bedste Ordning for en Gang for alle at afskaffe saadan Urigtighed. De skulle med Flid undersøge, hvorledes Bygningen og Befæstningen paa Visborg og Hammershus er holdt i Stand og hvorledes Slottene og Befæstningen ere forsynede med Fetalje, Krigsfolk, Krigsmunition og anden Nødtørft. Ligeledes skulle de undersøge, hvorledes Skovene til begge Slottene ere behandlede og holdte ved Magt. De skulle selv ride paa de Egeskove paa Gulland, som Kongen lader hugge i til Rigets Nødtørft, og undersøge, hvorledes disse Skove have været behandlede og hvor meget der herefter kan taale at hugges deri. Da Kongen har ladet udgaa Forbud mod Udførsel af forskellige Varer der fra Landene, skulle de undersøge, om disse Forbud ere blevne overholdte eller ikke, og om Undersaatterne paa Gulland i nogen Maade kunne besvære sig over, at de lide Skade paa deres Næring ved disse Forbud, og hvis saa er, hvorledes det da bedst kan forandres. Ligeledes skulle de undersøge, hvorledes det bedst kan holdes med den Told og Sise, som Indbyggerne der paa Landet udgive til Kronen af de Heste og andre Varer, som udføres af Landet, og af det Øl, som de igen indføre. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der paa Gulland findes mange øde Gaarde og Jorder, hvorved Kronens Rente bliver forkortet og de andre Bønder paa Landet desto mere besværede, skulle de undersøge den Sag, overveje, hvorledes den Skade kan forekommes, og ved deres Hjemkomst aflægge klar Relation til Kongen derom, saa Kongen i Forening med Rigets Raad siden kan gøre Forordning om, hvorledes der bedst kan forholdes hermed. Hvad der iøvrigt maatte forekomme paa Gulland og Born-