531
1619.
vil han nærmere kunne se, hvad Joen Smidt, Borger i Helsingborg, har berettet angaaende sin Hustrus Moder, der paa Grund af Mistanke for Trolddom er bleven kastet i Fængsel, hvor hun er død, førend Processen er bleven endt. 15 Mand have derefter svoret og dømt, at hendes Krop skulde lide efter Loven for Trolddom, men siden er hun bleven frikendt af Landsdommeren i Skaane; ikke desto mindre har hun dog i nogen Tid staaet over Jorden, og Jorden og Begravelsen er bleven forment hende. Anders Bilde skal lade denne Sag nøje undersøge og erklære sig derom til Kongen, saa denne derefter kan give Joen Smidt tilbørligt Svar. Sk. T. 4, 243.
24. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Rektor og Professorer i København. Da nærværende to unge Personer, Studenter fra Trondhjem Stift i Norge, have anmodet om Tilladelse til at maatte blive Kapellaner hos deres Fædre, skulle de flittigt eksaminere, om disse Studenter have gjort saadan Fremgang i deres Studier og ere begavede med saadanne dona concionandi, at de bør tilstedes dertil, og erklære sig til Kongen derom. Sj. T. 21, 370 b. Orig. i Konsistoriets Ark. Pk. 195. — Miss. til Christen Holck. Da Vindeltrappen i det Hus paa Silkeborg Slot, hvori han selv holder Hus, skal være meget forfalden, skal han, dog med saa ringe Bekostning som muligt, lade Vindeltrappen og Taarnet derpaa istandsætte med nye Fodstykker og andet Tilbehør. Bekostningen skal blive godtgjort ham i Rentekammeret. Hvad Dyrevogter Hans. Worm angaar, hvis Besolding Christen Holck tidligere har faaet Ordre til at indeholde indtil videre, saa er Kongen nu tilfreds med, at han igen faar sin Besolding, da den Sag, han kom i Mistanke for, nu er saa vidt ageret til Herredsting og Landsting, at Hans Worm ikke kan komme videre dermed. Da han har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med de Vaaninger til Dyrevogterne i Lenet, som der er givet Ordre til at flytte, om han skal lade dem opbygge paa Kongens Bekostning, befales det ham at forholde sig dermed, som det plejer at ske, og enten lade dem opbygge eller udvise Tømmer til dem i Skovene. J. T. 6, 357.
25. Jan. (—). Kvittans til Johan Bøgvad, der nu har gjort Regnskab for de Penge, som han har oppebaaret til