560
1619.
i Landet, og siden med det allerførste lade det fremføre til de Steder, han har faaet Ordre til. Han skal endvidere erklære sig om, hvor meget han allerede har fremsendt og hvor megen Havre han mener at kunne købe for Penge i Lenet og i Egnen. der omkring. Sk. T. 4, 258.
19. Marts (Frederiksborg). Miss. til Mogens Kaas om snarest muligt at erklære sig til Kongen om, hvad det er for Vrag og andet, som hans Foged eller Fuldmægtig i hans Fraværelse har købt noget dyrt til Kongens Behov, og til hvilken Pris det er købt. Kongen vil saa siden erklære sig om, hvorvidt han vil beholde det. J. T. 6, 362 b.
— Miss. til Anders Friis om ved første Lejlighed og med saa ringe Bekostning som muligt at fremsende de to Ankere, han har købt til Kongen. Udt. i J. T. 6, 363.
20. Marts (Kbhvn.). Miss. til Hr. Andres Sinklar. Da Kongen af sin Svoger Kongen af Englands Skrivelse, dat. Hamptoncourt 2. Marts, har set, at dennes Gemalinde Kongens Søster er død, skal han med al broder-, svoger- og venlig Hilsen andrage Kongen og Prinsen af Wales, Kongens Søstersøn, dog enhver for sig, at Kongen med største Smerte og Bedrøvelse har erfaret denne sørgelige Tidende. Da Kongen af England og Kongen ere saa nær beslægtede, at de indbyrdes bør participere i al Modgang, føler Kongen ikke ringe Medynk over sin Svogers bedrøvelige Tilstand og ønsker af alt sit Hjærte, at Gud vil forunde Kongen af England standhaftig at forsmerte dette sørgelige Tilfælde. Skønt Kongen, der har mistet en saa kær Søster, kunde have næsten ligesaa megen Aarsag til højlig at beklage sig over dette sørgelige Dødsfald, har Kongen dog sammen med sin Svoger en ikke ringe Trøst deraf, at han har erfaret, at hendes Afgang er sket med saadant et kristeligt og med hendes Dyder og Levnet stemmende Endeligt og af hende selv har været en ønsket Ende paa hendes lange og besværlige Sot og derfor ikke er kommet som noget uformodet ugerne, og at hun nu lever hos Gud i Himlen og her paa Jorden i sine Efterkommere og med Guds Hjælp vil leve endnu i lange Tider. Kongen haaber derfor, at hans Svoger vil bære sin Gemalindes Død som et Værk af Guds Vilje med al, kongelig og kristelig Taalmod, særlig da hun nu er forløst fra al denne Verdens besværlige Møje og Sygdom for i uendelig Glæde og Lyst at nyde og beskue
