Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/569

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

568

1619.

af Provianthuset og en sædvanlig Hofklædning, fra dette Brevs Dato at regne. Sj. R. 16, 409 b.

29. Marts (Frederiksborg). Bestalling for Villomb Goordon som Styrmand. Han skal være forpligtet til at lade sig bruge til Søs, naar og hvor Kongen behøver ham. Han skal, fra dette Brevs Datum at regne, have 50 Dlr. i aarlig Løn. Saafremt han ved Guds Hjælp og Ledsagelse kan finde den Passage, som Kongen har befalet ham at opsøge, vil Kongen til Belønning give ham 2000 Rdlr. Sj. R. 16, 412. Miss. til Steen Brahe om at lade Aufvensøe Kirke i hans Len [Kallundborg], der skal være bygfældig, reparere af de til Sognet hørende Annekssognekirkers Forraad og ordne det saaledes, at de andre i Lenet liggende Kirker, der have noget i Forraad, laane Aufvensøe Kirke nogle Penge uden Rente. Han skal give Bønderne i Aufvensøe Sogn Tilhold om, at de skulle yde nogen Hjælp til deres Kirkes Bygning, enhver efter sin Evne, saa den nu kan blive istandsat og siden holdt ved Magt. Sj. T. 21, 386 b.

— Miss. til Otte Marsvin om at hjælpe denne Snedker Hans Koch til at faa Hus og Vaaning i Christianstad og noget Arbejde i Byen eller der omkring, som han kan ernære sig af, saa han kan opholde sig der i Byen eller i Egnen der omkring, indtil Kongen selv vil bruge ham enten til Kirkens eller til Kongens eget Hus's Snedkerværk. Sk. T. 4, 273.

— Aab. Brev til alle Kronens, Adelens og de gejstliges Bønder i Skaane, Halland og Blekinge. Da Adelen sidst var forsamlet i Halmstad, bevilgede den paa Kongens Begæring, at dens Bønder ligesom Kronens og de gejstliges Bønder maa holde Vogne, der ere saa vide som paabudt i Forordningen, og maa hjælpe til med at rydde og forbedre Vejene saaledes, at man overalt kan komme frem med Vognene. Det befales herved Bønderne herefter at holde og bruge de vide Vogne og hjælpe Kronens og de gejstliges Bønder med at forbedre og holde Vejene i Stand, naar de tilsiges af Lensmanden, saafremt de ikke ville tiltales og straffes af deres Herskab. Sk. T. 4, 309 b. Miss. til Hr. Anders Bilde (Helsingborg Len), Tage Thott (Landskrone Len), Sigvor Grubbe (Malmøhus Len), Otte Marsvin (Christianstads Len), Christoffer Ulfeldt (Froste Herred) og Hr. Anders Sinklar (Gladsaxe Len) i Skaane; Tage Thott -