571
1619.
dom og Svaghed i København og den daglig forøges, saa der ikke godt uden den største Fare kan holdes nogen Forsamling der. Det befales alle, der have indstævnet eller herefter indstævne Sager i Rette for Herredagen, at møde i Slagelse den 23. Maj og der udføre deres Sager for Kongen og Danmarks Riges Raad. Sj. R. 16, 411 b.
31. Marts (Frederiksborg). Miss. til Landsdommerne og Stiftslensmændene. Kongen sender dem hermed det aabne Brev om Herredagen, der denne Gang paa Grund af den i København grasserende Sygdom, der fluks tager Overhaand, skal holdes paa Antvorskov Slot. De skulle lade Brevet læse og forkynde, hvor det gøres nødvendigt. Sj. T. 21, 387.
— Miss. til Borgemestre og Raad i København om at give Mester Blasius Bartskær Ordre til at gøre sig rede til at følge med Kongens Skibe paa en Rejse. Udt. i Sj. T. 21, 387. Marts. Miss. til Kansleren, Holger Rosenkrantz og Marqvord Bilde. Da Kongen har bestemt, at Kronens og de gejstliges Bønder under St. Knudts Kloster, St. Hans Kloster i Odense, Dallum Kloster og Rugaards Len skulle tilføre saa megen Salpeterjord og Materie, som den Salpeterlade kan fyldes med, der nu efter Kongens Befaling opsættes ved Tiøstrup Sø i St. Hans Klosters Len, skulle de, naar Salpeterladen er færdig, give Kronens og de gejstliges Bønder i deres Len Tilhold om første Gang at fylde Salpeterladen med Jord og Materie. Kongen har bevilget, at Salpetersyderen maa faa 1 Rdlr. for hver 70 Tønder Salpeterjord, han opleder og udgraver og lader indføre i Laden, hvilke Penge Holger Rosenkrantz skal betale ham. Endvidere skal denne lade opsætte et Hus ved Salpeterladen, hvori Salpetersyderen kan have sin Bolig. Naar Salpeterladen er fyldt med Jord, skulle de tilkendegive Kongen det, saa denne kan lade bestille og didsende Kedler og andre Redskaber til at drive Værket med. De skulle passe paa, at Salpetersyderen ikke foruretter nogen af Kronens eller de gejstliges Bønder, og at han ikke tager Foræringer af nogen for at forskaane dem for Graven under deres Huse eller paa anden Maade forholder sig utilbørligt. F. T. 3, 511.
