Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/634

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

633

1619.

til Rejsen, saa Kompagniet med det allerførste kan komme paa Rejsen med det. Sj. T. 21, 413.

1. Juni (Antvorskov). Miss. til Stehen Villumsen. Da Kongen har bevilget nogle af det islandske Kompagni i Malmø, at de maa faa et af Kongens Skibe til Fragt, fordi deres eget Skib, som de havde sendt til Island, er kommet læk tilbage, skal han, naar Rentemester Sigvert Beck til Førslef er bleven enig med dem om en rimelig Fragt, straks lade et af Kongens Koffardiskibe, som kan være dem tjenlig, udtakle, saa de ikke skulle vente længe efter det, da den bedste Tid, hvori de skulde gøre deres Marked, næsten er forbi. Sj. T. 21, 413 b.

— Miss. til Jørgen Brahe. Af hosføjede Supplikation vil han nærmere kunne se, at Laurits Andersen, der bor i Møllen ved Assens, har anmodet om at faa nogen Bekostning, som han har anvendt paa Møllen, godtgjort i Mølleskylden. Han skal snarest muligt til Kancelliet indsende Erklæring om, hvad der med Billighed kan siges at være bekostet paa Møllen, og om det er sket med hans Samtykke, saa Kongen deraf kan erfare al Lejligheden. F. T. 3, 521.

— Miss. til Corfits Rud. Af medfølgende Supplikation vil han nærmere kunne se, at Hr. Niels Madsen, Sognepræst i Asperup Sogn, har begæret, at han og hans Efterfølgere i Embedet maa faa saa meget af Kirkeladen til Husrum som Kirken kan miste og ikke har Brug for. Han skal undersøge Sagen og erklære sig, om saadant kan ske uden Skade for Kirken. F. T. 3, 522.

— Miss. til Hr. Albret Skeel, Eske Brock, Christen Holck og Ifver Juel om, at de alle skulle mødes i Viborg til førstkommende Mauritii Dag [22. Sept.] for at ligne og lægge, hvor meget Hr. Uldrik Sandberg til Qvelstrup, Embedsmand paa Lundenis, og hans Medforlovere efter den i Haderslev gangne og gjorte Dom og Likvidation skulle udlægge til Giert Møllemand og hans Konsorter af Koksbølle Gods, som er solgt til Hr. Giert Rantzau til Bredenborg, Statholder i Fyrstendømmerne Slesvig og Holsten og Embedsmand paa Haderslevhus. De skulle give deres Ligning og Lægning klarlig beskreven under deres Signeter. J. T. 6, 382 b.

— Miss. til Hr. Uldrik Sandberg, Eggert Abildgaard, Chri-