Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/68

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

67

1616.

af sine Ingeniører at skulle afpæle en Grøft, som skal graves ved Aahus til Christianstads Befæstnings Behov, nu har erfaret, at der findes nogle, hvis Ejendom anstøder paa de Steder, hvor Grøften skal graves, skal han straks undersøge, hvem der har Ejendom dér og hvor meget det omtrent kan beløbe sig til, som Grøften skal graves paa udenfor Kronens Gods, lade lave en Fortegnelse derpaa og ved første Lejlighed indsende den til Kancelliet, saa Kongen deraf kan erfare al Lejligheden. Sk. T. 4, 86.

13. Aug. (Frederiksborg). Aab. Brev om, at Theus Jensen paa Kronens Gods alle Steder her i Riget maa opfange og ødelægge saa mange Oddere, som han kan overkomme. Naar han har fanget nogle Oddere, skal han være forpligtet til at tilbyde Kongen dem for en rimelig Pris, men vil Kongen ikke have dem, maa han sælge dem til hvem han vil. Sj. R. 16, 213.

— Aab. Brev om, at Jacob Jensen i Siersløfvester, Birkefoged i Krigomme Birk, paa Grund af den med Birkefogedbestillingen forbundne Besværing maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt, Arbejde og al anden kongelig Tynge af den Kronens Gaard, han bor i, saalænge han er Birkefoged eller indtil Kongen giver anden Ordre. Sj. R. 16, 213 b.

15. Aug. (—). Aab. Brev om, at Kongen har befalet Povel Rommeler, Maler paa Frederiksborg Slot, at skulle lære 2 Drenge, ved Navn Peder Pedersen og Jens Jensen, at male, hvorfor han skal have 100 Dlr. for hver. Han skal herfor være forpligtet til at beholde dem hos sig i 7 Aar, regnet fra Jul 1615, og paa det flittigste undervise dem i Malerkunsten. Endvidere vil Kongen aarlig give enhver af Drengene 1 nødtørftig Klædning, 6 Par Sko og 3 Skjorter, alt at udrede af Rentemestrene. Sj. R. 16, 214 b.

16. Aug. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i København. Af hoslagte Supplikation ville de nærmere kunne se, hvad Claus Busch, Borger i Helsingør, har suppliceret til Kongen. Det befales dem alvorligt ikke at lade ham vederfares andet, end hvad Lov og Ret er, og at lade ham faa den Dom beskreven, som de have udgivet paa Raadstuen mellem ham og hans Modpart, for at han en Gang kan komme til en ende-