Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/704

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

703

1619.

Værge, der kan modtage Arven og anvende den til hendes Gavn. Sk. T. 4, 294.

2. Nov. (Skanderborg). Miss. til Lafrits Ebbesen. Da disse Brevvisere, Jens Søfrensen i Yding, Hans Søfrensen i Rørt, Peder Thommissen og Søfren Dinessen i Nørre Vissing, have beklaget sig over, at alt hvad de havde er brændt ved en Ildebrand, der opstod uforvarende ved Nattetid, og i den Anledning have anmodet Kongen om nogen Forskaansel, skal han lade disse Bønder være fri for Landgilde, Ægt og Arbejde i ét Aar. Da 4 af Kronens Bønder i Miessing, Søfren Rasmussen, Peder Rasmussen, Jens Søfrensen og Rasmus Moritsen, og Pofvel Pedersen i Hylke, der for nogen Tid siden have lidt stor Skade ved Ildebrand og af den Grund ere blevne forskaanede for ét Aars Landgilde, nu have beklaget sig, at de ikke kunne blive ved Magt, medmindre de faa yderligere Benaadning, bevilger Kongen, at de fremdeles maa være fritagne for Landgilde, Ægt og Arbejde i ét Aar og at de maa faa nogen Hjælp med Bygningstømmer af Skovene, ligesom ogsaa at Pofvel Pedersen i Hylke maa være forskaanet for det Pd. Malt, som han skulde lade gøre til Slottet, og som ogsaa er brændt. Da Kronens Tjenere i Nebel, der forrige Aar fik Henstand med deres Landgilde til næste Aar, endnu fremdeles ere nødte til at begære Lindring paa deres Landgilde for deres store Armods Skyld, skal han først af deres Avl lade dem faa saa meget, som de skulle have til at saa, og dernæst saa meget, som de og deres Børn næppeligen kunne underholdes med, hvorefter han skal tage hvad der bliver tilbage og eftergive dem Resten. Da Hans Hermandtsen i Bredvads Mølle har berettet, at han har bekostet en Sum Penge paa Møllen og paa Broen og Underværket derved, hvorom Lafrits Ebbesen selv skal vide Besked, skal Lafrits Ebbesen betale ham 50 slette Dlr. for hans Arbejde og Bekostning. Han skal indføre alt dette i sit Regnskab, hvorefter det skal blive godtgjort ham. J. T. 6, 407. Miss. til Mogens Kaas om med det allerførste at mønstre Soldaterne under Silkeborg og Aalborg Kompagnier og paase, at Soldaterne ere duelige og tjenlige til deres Bestilling. Han skal give de Bønder under hele hans Regiment,