1619.
721 Vaaben og Navn paa, saa gode af Korn, Vægt og Skrot som de, der ere gængse i Lybæk og Hamborg, og herfor skal han ingen Arbejdsløn have. Da det let kan hænde, at Materien i somme Støbninger kan være en ringe Del anderledes, end ovennævnte Ordning indeholder, saa det vil falde ham besværligt paa Omkostning og Spild at støbe om, og da ogsaa paa en hel lødig Mark nogle faa Stykker kunne være lettere, har Kongen for at raade Bod herpaa bevilget 2 Gran paa hver lødig Mark, dog saaledes, at naar Guardeinen finder en eller nogle lødige. Mark at være 2 Gran ringere, end Ordningen indeholder, skal Møntmesteren være forpligtet til i næste Støbning at gøre ligesaa mange lødige Mark 2 Gran bedre. Hvis der af en lødig Mark af Otteskillingsstykker kommer 1 Stykke, af Fireskillingsstykker 3 Stykker, af Toskillingsstykker og Skillinger 8 Stykker, af Søslinger og Hvider 10 Stykker mere end Ordningen indeholder, skal Montmesteren være forpligtet til i næste Værk at gøre ligesaa mange af samme Sorter ligesaa meget tungere og bedre, end Ordningen indeholder, som det forrige var flere og lettere. Hvis Kongen ønsker at tilveksle sig den Mønt, han maatte have udmøntet, for anden god gangbar Mønt, skal det staa Kongen frit for. Møntmesteren maa ikke aabenbare denne Møntordning og Mønten for dem, som ikke bør vide det, og baade han og Kongens bestilte Guardein skulle trolig rette sig efter Møntordningen og hans Bestalling. Sj. R. 16, 450 b.
20. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Rentemestrene om at betale Peder Andersen af Haunsøe, der var fragtet til at løbe fra Mariager herover med Kongens Kalk, men i Storm og Uvejr har mistet sin Skude med Kalken under Assens Land i Mariager Fjord, den halve Fragt og føre det til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 21, 459 b.
— Miss. til Stehen Brahe. Det er berettet Kongen, at han vil forhindre den Præstemand, som af Provsten og 7 Kaldsmænd er kaldet til Præst i Tersløse Sogn i den afdøde Præsts Sted og har faaet Kollats af Lensmanden paa Holbæk Slot, i at faa Sognet, fordi han, der har en Sædegaard i Sognet, mener at være forbigaaet ved Kaldet, og at dette derfor er ulovligt. Da Sognet ikke kan være uden Sognepræst, befales det ham at lade den Præst, der allerede er forordnet til Sognepræst, betjene Sognet, indtil han ved Retten har udført Sagen
