Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/769

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

768

1620.

han kunne se, at de til Rigets Tjeneste udskrevne Bønder i Gudme og Sundts Herreder have klaget over, at de af deres Kaptejn besværes med adskillig Udgift. Han skal flittigt lade den Sag undersøge og saafremt det viser sig, at Kaptejnen besværer dem med nogen Udgift mod Billighed og Artiklernes Indhold, lade ham staa tilbørligt til Rette derfor. J. T. 7, 1.

17. Jan. (Nyborg). Miss. til Mandrup Parsberg. Denne Brevviserske, Apellone Søfrensdatter i Sæby, har berettet, at hun er kommen i Trætte med nogle Folk i Aalborg, der sammen med Apellone Guldsmeds, som for kort Tid siden blev brændt for Aalborg, have været med til at forgøre hendes Datter, hvilke Folk hun enten har ladet tiltale eller vil lade tiltale med Retten. Da hun endvidere har anmodet Kongen om at medgive hende en Befaling til Stedets Øvrighed om at føre Tilsyn med, at Retten kan faa sin Gang og at de, der findes skyldige i Gerningen, kunne blive tilbørligt straffede, skal Mandrup Parsberg paase, at der kun vederfares hende, hvad der er i Overensstemmelse med Ret og Billighed, og at hverken hun eller hendes Modpart bliver forurettet. J. T. 7, 1.

— Miss. til Hendrik Lange. Fru Ellen Hundermark, Enke efter Anders Skram til Deybieriglund, har anmodet Kongen om at faa en Sum Penge til Laans mod sin egen og nøjagtige Forloveres Forsikring, hvilket Kongen ogsaa har lovet. Da hun imidlertid ingen nøjagtige Forlovere har kunnet skaffe, har Kongen næret Betænkelighed ved at forstrække hende med Pengene. Det er nu berettet Kongen, at Hendrik Lange efter en mellem ham og Fru Ellen Hundermark oprettet Kontrakt er bleven hende en Sum Penge skyldig, men at der ikke i Kontrakten er indført noget om, til hvilken Tid han skal betale Pengene. Det befales ham derfor, hvis det forholder sig saaledes, straks at betale Ellen Hundermark Pengene, da hun som en fattig Enke, der ellers ingen Raad ved, storligen har Brug for dem og det kun er billigt og ret, og da hun maaske, hvis hun ikke faar Pengene af ham, derved kan komme i stor Ulejlighed og Armod. J. T. 7, 1 b.

— Miss. til Hr. Ulrik Sandberg. Naar Christian Holck, Embedsmand paa Silkeborg Slot, henvender sig til ham om Hjælp fra hans Len til at faa det Skibstømmer udført, som endnu