Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf/780

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

779

1620.

22. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Holger Rosenkrantz. Nogle af Kongens Undersaatter i Halmstad, der før Ildebranden have boet omkring Torvet, have klaget over, at de ved den foretagne Afpæling af Torvets Størrelse have mistet al den Plads og den Ejendom, hvorpaa deres Gaarde tidligere stod, og derhos begæret, at der i Stedet maa udlægges dem anden belejlig Byggested og Plads. Da det er blevet berettet Kongen, at nogle andre Borgere, der nu bo ved Torvet og der nærmest omkring og ellers i belejlige Gader og Stræder, have Haver ved deres Pladser, skal han saa ligeligt som muligt se at ordne og lempe det saaledes, at de Borgere, der have mistet deres Byggesteder, faa de Pladser, som ere belejlige, og som Ejerne dog ikke ville eller kunne bebygge, og at de, der miste Haver eller Pladser, faa Vederlag derfor nærmest ved Volden, hvor det bekvemmest og bedst kan ske, saafremt der ingen Byen tilhørende Jord findes udenfor Portene, der er saaledes beliggende, at der deri kan gøres dem Udlæg til Haver uden Fare for Fæstningen. Sk. T. 4, 313 b.

— Miss. til Hr. Albret Skeel og Bispen i Ribe. Da Henrik Lange til Oldagger har begæret at maatte faa 2 Hospitalet i Ribe tilhørende Gaarde, den ene i Deibierg, den anden i Sandagger, til Mageskifte for 2 ham tilhørende Gaarde i Skads Herred, den ene i Libstrup, den anden i Seden, skulle de med det første udførligt erklære sig, om Hospitalets Gods for Belejligheds, Herligheds og anden Lejligheds Skyld kan bevilges ham til Mageskifte, og om Mageskiftet kan være til Gavn for Hospitalet eller ej, og indsende Erklæringen til Kancelliet. J. T. 7, 12. Miss. til Eske Brock. Da Knud Gyldenstjerne til Tiem, Embedsmand paa Hald Slot, har begæret 8 Kronens Gaarde i Grandsleuf i Huolbierg Herred i Dronningborg Len, som Manderup Parsberg til Hagisholm, Embedsmand paa Aalborghus, er forlenet med, til Mageskifte for Vederlag af sit Gods i Dronningborg Len, skal Eske Brock udførligt erklære sig, om det af Knud Gyldenstjerne begærede Gods kan undværes fra Lenet, og indsende Erklæring derom til Kancelliet. J. T. 7, 12 b.

— Miss. til afdøde Frederik Friis's Arvinger om, at de maa føre de Fisk og andre Varer, der kan tilkomme