919
1620.
saa bidrage til Husets Tag, hver hel Gaard 1 Læs og hver halv Gaard 1/2 Læs Halm. J. T. 7, 47 b.
9. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Christoffer Basse om inden førstkommende Mortensdag at levere Niels Madtsen, Borgemester i Helsingør, 10 Læster Byg af Frederiksborg Lens Indkomst og føre det til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 21, 532 b. K.
— Miss. til Dr. Mathies Jacobsen om straks at begive sig til Kolding for at blive der indtil videre og tage Vare paa den udvalgte Prins og de andre unge Herrer, Kongens Sønner. K. Udt. i Sj. T. 21, 532 b.
— Miss. til Hr. Anders Bilde. Naar Thomas Nold, Hopmand paa Kronborg, besøger ham med dette Brev, skal han i sit Len [Helsingborg] lade hugge 100 Avnbøge og skaffe dem til Helsingør. Han skal sammen med Bøgene sende 4 Savskærere til Helsingør, der skulle rette sig efter Thomas Nolds Ordrer. Sk. T. 4, 334 b.
— Miss. til Christen Holck. Kronens Bønder i Vrats By og Sogn i Vrats Herred under Silkeborg Slot have berettet, at de i langsommelig Tid, Aar efter Aar, og særlig sidste Vinter have lidt stor Skade paa deres Mark- og Toftejorder af Sandfog, og de have i den Anledning anmodet Kongen om at faa noget Afslag i Landgilde, ligesom de Kronens Bønder i samme By, der høre under Skanderborg Slot, for nogen Tid siden have faaet. Kongen har i den Anledning bevilget, at de under Silkeborg Slot hørende Bønder i Vrats maa faa ligesaa stort et Afslag i Landgilde, som Bønderne, der høre under Skanderborg Slot, have faaet, og befaler ham at lade det indføre i Jordebogen og siden føre det saaledes til Regnskab. Da han endvidere har berettet, at Kronens Part af Korntienden af Vrats Sogn er ledig, men at ingen paa Grund af den af Sandfoget anrettede Skade vil fæste den for den Afgift, der hidtil er svaret af den, og at Sognemændene, der have fæstet Kirkens Part af Korntienden, af samme Grund ikke ville beholde den længere for den nuværende Afgift, skal han lade nogle uvildige Dannemænd udenfor Sognet taksere baade Kronens og Kirkens Part af Korntienden af Vrats Sogn for en passende Afgift, saa man desto bedre kan faa dem bortfæstede. J. T. 7, 48.