145
1621.
vidt Kronens Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes og om Mageskiftet kan være til Gavn for Kronen eller ej. Sk. T. 4, 374 b.
2. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Ulfeldt og Holger Rosenkrantz. Kongen har bragt i Erfaring, at Staternes Gesandter ikke kunne være til Stede til den bestemte Tid. Da der ingen Tvivl er om, at Staterne lade nogle møde for at undskylde dette, skulle de, saafremt Dilationen udstrækker sig til nogle Maaneder, begive sig hjem igen, dog saaledes at de igen møde til den nærmere bestemte Tid. Saafremt Terminen kun udskydes en Uges Tid eller to, kunne de i den Tid opholde sig ved Haanden i Fyrstendømmet og siden give Møde. F. T. 3, 606.
3. Aug. (—). Miss. til Lauridts Grubbe, Frederik Reedtz, Frederik Paslick og Frederik Parsberg. Jacob Ulfeldt til Urup, Rigens Kansler og Embedsmand paa Nyborg Slot, har berettet, at han i Frankrig har faaet Dom over en Person, ved Navn Thomas Lemput, at denne skal give ham Kost og Tæring. Da nævnte Thomas Lemput er en af Frandts Ulfeldts Kreditorer, skulle de paa en Ret arrestere den Del af Frandts Ulfeldts Gods, som kan tilkomme Thomas Lemput, indtil Sagen mellem Jacob Ulfeldt og Thomas Lemput er endt, dog skal Jacob Ulfeldt staa Thomas Lemput til Rette, hvis Sagen siden gaar ham imod. Si. T. 21, 585.
— Miss. til Holger Rosenkrantz og Hr. Jørgen Skeel. Kongen har ladet udgaa forskellige Missiver til Kapitlet i Aarhus om at tillægge Læsemesteren saa meget, at han efter den i Ribe gjorte Ordinans kan have sin tilbørlige og rundelige Underholdning, men hidtil er der kun udrettet lidt dermed. Det befales dem med det allerførste at begive sig til Aarhus og der, uden nogen Medvirkning („Tilgørelse“) af de residerende Kanniker, udlægge Læsemesteren saa meget, enten af Fællesgodset eller af selve Præbenderne („Corpora“), at han med det, der allerede er udlagt ham pro officio, kan være forsørget i Overensstemmelse med Ribe Ordinans, dog skulle de forskaane dem, der ikke residere ved Kapitlet, og saa vidt muligt tage Udlæget af de residerendes Gods. J. T. 7, 93 b.
4. Aug. (Frederiksborg). Miss. til Manderup Parsberg. Kongen har tidligere ladet udgaa Befaling til Borgemestre, og Raad i Aalborg om, at Borgerskabet i Byen selv skal