151
.1621.
14. Aug. (Kbhvn.). Miss. til M. Hans Staffensen om straks at indtage Ofve Frederik Bernekov, Søn af afdøde Christian Bernekov, i Sorø Skole. Udt. i Sj. T. 21, 586.
— Miss. til samme om at indtage en Søn af Hr. Pouel i Leerskouf i Koldinghus Len i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig. Udt. i Sj. T. 21, 586 b.
— Miss. til M. Hans Staffensen om at indtage en af afdøde Niels Skriver i Aalborgs Sønner i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 21, 587.
— Miss. til Otte Brahe Pedersen, Embedsmand paa Koldinghus, og Dr. Ifver Ifversen Hemmet, Superintendent i Ribe Stift. Det er berettet Kongen, at der gøres Mads Christensen Harboe Hinder paa et efter Ordinansen lovligt Kald til Heinsvig og Grensted Sogne paa Grund af Mindreaarighed, idet han endnu ikke skal have naaet sine 25 Aar. Da der i Forordningen staar, hvorledes man i saa Tilfælde skal forholde sig, naar dygtige Personer, der ere komne til Alder og Aar, ikke kunne faas, og Kongen har paalagt sin Lensmand og Bispen at have Tilsyn med saadant, bifalder Kongen, at Mads Christensen Harboe faar Kaldet, hvis han er saa dygtig og skikkelig i Lærdom og Levnet, at han kan befordres til noget Kald; dog skal man i alt rette sig efter Ordinansen og de tidligere om Præstekald udgaaede Forordninger. Orig. i Landsark. i Viborg. J. T. 7, 95.
15. Aug. (—). Aab. Brev, hvorved Kongen beskikker Knud Pedersen, Karl Thisen, Hendrik Hendriksen og Melkior Winckel, Borgere i København, til at probere Sæbesyder Hans Røpers Sæbe. Sj. R. 17, 166 b. (Tr.: KD. II. 651 f.).
— Aab. Brev, hvorved Kongen giver Hendrik Walkirck, Bogholder i København, Eneret paa i 10 Aar at trykke den Katekismus med Eksplikats og Forklaring, som afdøde Peder Lauritsen, forhen Prædikant til Tygeløsse og Klagstrup Kirker i Skaane, for rum Tid siden har sammendraget og udgivet, og en Bog, kaldet 12 aandelige Betænkender, som M. Niels Mikkelsen, Sognepræst til Bremerholms Kirke i København, har ladet udgaa, da disse Værker for Størstedelen ere opkøbte og der kun er faa eller ingen Eksemplarer at faa, og da Hendrik Walkirck ved første Lejlighed vil lade dem trykke paany, saafremt det kan ske med Kongens Samtykke og det med
