Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/182

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

181

1621.

for hende og forestaa det til Gavns. Da Corfits Mormand skal være hendes rette Lavværge efter Loven, skal Borkart Rud sammen med Corfits Mormand paatage sig Værgemaalet for Jomfru Margrette Ogisdatter over det Gods, som arveligen kan være tilfalden hende efter afdøde Eiller Kruckov og Jens Axelsen Kruckov, saa Corfits Mormand, særlig saalænge han ikke er sine 25 Aar gammel og ogsaa siden, ikke foretager sig noget alene vedrørende Værgemaalet, men at Borkart Rud skal samtykke deri og medunderskrive det. De skulle i Forening have Tilsyn med, at Margrette Ogisdatters Gods bliver anvendt nyttigt til hendes Gavn og Bedste. Corfits Mormand skal have de Værgepenge, der efter Loven tilkomme ham for Værgemaalet. Hvad det Gods angaar, som skal være tilfaldet Margrette Ogisdatter efter afdøde Christens Axelsdatter og hendes Søster, har Kongen beskikket Otte Skeel til Hammelmose, Embedsmand i Dueholms Kloster, til at være Værge sammen med Corfits Mormand. Sm. T. 6, 179.

27. Sept. (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Otte Skeel om sammen med Corfits Mormand at paatage sig Værgemaalet for Margrete Ogisdatter over det Gods i Jylland, som er tilfaldet hende efter Christentse Axelsdatter og hendes Søster [Anne]. J. T. 7, 102 b.

— Miss. til Fru Dorrete Krabbe. Da Kongen har bragt i Erfaring, at hendes Børn ere komne i adskillig Gæld og Vidtløftighed, og man har henvendt sig til Kongen derom, anmodes hun om i levende Live, naar hendes egen Gæld er betalt, at skifte mellem dem, for at enhver af dem kan nyde det, som de for Gud og Verden ere berettigede til. Skønt Kongen ikke vil betage hende Retten til at raade for sit eget Gods, mener han dog, at et saadant Arveskifte af hende i levende Live vil være til Bedste for hendes Børn og Børnebørn. J. T. 7, 103.

29. Sept. (Frederiksborg). Aab. Brev om, at Dr. Peder Sture, Kongens Hofprædikant, og Dr. Hemmingius Arniseus, Kongens Livmedikus, maa, saalænge de ere i Kongens daglige Tjeneste, nyde de samme Privilegier i Roskilde Kapitel som de residerende Kanniker med Hensyn til Option af Fællesgodserne og i andre Maader, at regne fra dette Brevs Datum. Naar de ikke længere ere i Kongens daglige Tjeneste, skulle de rette sig efter deres Forleningsbreve. Sj. R. 17, 176.