Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/188

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

187

1621.

tiltale for en Residens i Ribe, som hendes afdøde Husbonde var dømt til at opbygge. Da Residensens Genopbyggelse efter Vurderingsvidnets Lydelse vil koste en temmelig stor Sum, nemlig 869 Dlr. 3 Mk. 82 Sk., saa det vil falde hende meget besværligt at udrede disse Penge, eftersom hun iøvrigt skal være i adskillig Gæld og Ulejlighed, og da det er berettet Kongen, at der i Ribe skal være en anden Gaard til Købs, som har tilhørt afdøde M. Jens Kansler, skal Albret Skeel i Forening med Kapitlet i Ribe beflitte sig paa at sælge den gamle og forfaldne Residens saa dyrt som muligt og for de derfor indkomne Penge købe M. Jens Kanslers Gaard, hvis han da ellers mener, at det kan være til Gavn for Kapitlet. Hvis den kommer til at koste mere, end Salgssummen for den gamle Residens beløber sig til, skal han give M. Mads Porses Enke Tilhold om at udrede Differencen, da det sker til Gavn for hende og hun derved ikke bliver sat i saa stor en Pengeudgift, som hun ellers ved Lov og Ret er dømt til. J. T. 7, 104 b. .

11. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Otte Brahe Stensen og Otte Skeel. Fru Sophie Brahe, Hr. Jørgen Lunge til Oddens Enke, har berettet, at hun har tøvet med at holde Registrering over det, som hendes afdøde Husbonde har efterladt sig, i det Haab, at hun kunde have faaet Christen Thomissen til Tanderup, Kongens Sons Hofmester, der er hendes afdøde Husbondes nære Frænde, til at være til Stede ved Skiftet, og Registreringen er derfor ikke sket saa snart, som Forordningen paabyder. Da Christen Thomissen imidlertid paa Grund af sin Bestilling ikke kan forløves dertil, har hun anmodet Kongen om at forordne to gode Mænd dertil, hvilket Kongen ogsaa har bevilget. Det befales dem derfor ved allerførste Lejlighed at begive sig til Hr. Jørgen Lunges Hovedgaarde, registrere alt det efterladte Løsøre, Boskab og andet, som bør registreres, og give Registreringen beskreven fra sig under deres Segl. J. T. 7, 105.

12. Okt. (—). Miss. til Ernst Normand om med største Flid at undersøge, hvor det Kvindfolk, som for nogen Tid siden foregav at have set det Syn i Korsør, er blevet af; hvis hun findes nogensteds i hans Len [Antvorskov og Korsør], i Fyen eller andensteds, skal han lade hende paagribe og sende