Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/239

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

238

1622.

Tuodbølle har hidtil forestaaet Værgemaalet for Jomfru Dorrete Prip. Da imidlertid nu baade hun selv og hendes Slægt og Venner have anmodet Kongen om at forordne hende en Værge, befales det Ifver Juel at paatage sig Værgemaalet for hende. J. T. 7, 119.

10. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Christen Høg til Tuodbølle. Da Kongen har forordnet Ifver Juel til Villestrup, Embedsmand paa Bøfling Slot, til herefter at forestaa Værgemaalet for Jomfru Dorrete Prip, skal Christen Høg overlevere denne Værgemaalet og gøre ham rigtig Rede for det, som han paa hendes Vegne har oppebaaret. J. T. 7, 117.

— Miss. til Ifver Friis og Mogens Kaas til Støfringgaard. Det er berettet Kongen, at deres afdøde Fader, Jørgen Friis til Krastrup, forhen Danmarks Riges Raad, skal have været i adskillige Løfter baade for den ene og for den anden, og at det er at frygte, at alle hans Arvinger ville komme til at lide meget stor Skade, hvis der ikke i Tide bliver gjort noget derved. Da de i Sagen interesserede Arvinger bo vidt fra hinanden og dels ere forhindrede i Kongens daglige Tjeneste, dels opholde sig udenfor Riget, saa de ikke, selv om de gerne vilde, kunne kræve paa, at der i Tide bliver gjort noget for at forekomme større Skade, skulle Ifver Friis og Mogens Kaas straks tage de Skadesløsbreve til sig, som maatte findes efter Jørgen Friis, og som de, hvem han har lovet for, have udgivet til ham, og efter disse Breves Indhold indkræve, om fornødent ved Retten, hans Haand og Segl hos dem, der ere eller kunne befrygtes at blive usikre. Saafremt det maatte vise sig, at hans Haand og Segl udestaar for nogen, uden at der findes Skadesløsbreve derpaa, skulle de dog kræve, at hans Haand og Segl bliver indfriet af Hovedmændene. De skulle tage Jørgen Friis's Haand og Segl fra de saaledes indløste Breve og igen tilstille Hovedmændene deres Skadesløsbreve. Deres Bekostninger hermed skulle erstattes dem af samtlige Medarvinger, hver for sin Del. De maa ikke vise nogen Forsømmelse hermed, saafremt de ikke selv ville staa deres Medarvinger til Rette. J. T. 7, 117 b.

— Miss. til Ifver Lykke Christophersen og Verner Parsberg om straks efter Modtagelsen af dette Brev at aabne de Brevkister og Skrin, afdøde Jørgen Friis til Krastrup tilhø-