268
1622.
ellers under Herritsvad Kloster, lade det indskrive i Jordebogen og gøre sædvanlig Regnskab deraf. Sk. T. 4, 404.
5. Marts (Kbhvn.). Miss. til Jacob Ulfeldt. Da Kongen af et paa Nyborg Byting den 11. Febr. i Aar udstedt Tingsvidne har erfaret, at Kronens Gaard, kaldet Dronninggaard, i Nyborg er meget forfalden og snarest maa istandsættes, skal Jacob Ulfeldt forordinere en Tømmermand og en Murermester til at gøre Overslag over, hvad Sten og Kalk og hvad Tømmer, Lægter og Deler der behøves til Bygningen af Gaarden, slutte Kontrakt med dem om, hvad de skulle have for at udføre Byggeriet, og indsende en Fortegnelse derover til Kancelliet. F. T. 3, 635.
6. Marts (—). Miss. til Lensmændene og Landsdommerne i Danmark og Norge. Kongen sender dem hermed en Forordning [af 7. Marts 1622] om et Slags Otte og Fireskillingsstykkers Afsættelse, hvis Letfærdighed de nærmere kunne se af Forordningen. De skulle lade Forordningen læse overalt i deres Len, hvor det behøves, og siden paase dens Overholdelse. Sj. T. 22, 29. K.
— Miss. til Otte Marsvin. Borgemestre og Raad i Christianstad have berettet, at de hidtil, ikke uden stor Besværing, have maattet føre deres døde til Væ, hvor de kunde blive begravede, da der endnu ikke var udvist dem nogen Begravelse ved Christianstad. Det befales ham i den Anledning med det allersnareste at udvise dem en belejlig Begravelse, saaledes som han ogsaa tidligere har faaet Befaling om, og med det allerførste sende Erklæring derom til Kancelliet, saa Kongen kan stadfæste Borgemestre og Raad denne Begravelsesplads. Sk. T. 4, 405.
— Miss. til Reinholt Heidenstrup. Han har indberettet, at en Kvinde i Horsens, ved Navn Marren Jørgensdatter, i Løndom skal have født et dødt Barn, hvilket Kvinder ogsaa berette, og de mene ikke, at det kan være født med Liv. Han skal lade disse Kvinder hjemle deres Vidnesbyrd paa Tinge, tage Tingsvidner derefter og siden sende Marren Jørgensdatter herover med Tingsvidnerne, hvor hun saa skal blive i Tugthuset sin Livstid. J. T. 7, 124.
7. Marts (—). Aab. Brev om, at Kongen har bragt i Erfaring, at der blandt anden ringe Smaamønt, som indføres