27
1621.
udskibes, skal Proviantskriveren sige til i god Tid, for at der kan lejes flere. 17. Naar der gøres noget behov til Holmens og Skibenes Udspisning, skal Mads Davidsen, hvis han ikke selv vil staa til Rette derfor, sige til i Tide, for at det kan blive forskrevet fra Kronens Len eller blive bestilt andre Steder. Hvis han selv skal købe noget, skal der skaffes ham Penge dertil, men han maa ikke modtage eller købe mere, end der er givet Ordre til at levere eller købe, saafremt han ikke selv vil staa til Rette derfor. Naar der skal købes for rede Penge, skal det ske paa Renteriet, hvor ogsaa enhver skal søge sin Betaling. 18. Han maa intet Korn, Smør, Flæsk, Fisk, Huder, Skind, Køkkenfedt eller andre Varer bytte, sælge eller afhænde, medmindre han paa Kongens Vegne faar Befaling dertil. Naar han faar Befaling dertil, skal han sælge det saa dyrt som muligt og føre Pengene til Indtægt for Kongen. Hvad der af den Talg, som falder i Slagteriet, ikke bruges til Kongens Behov, skal han lade støbe i Lys til Holmen og Skibene. Huderne skal han forvare saaledes, at de ingen Skade tage, hvis han ikke selv vil staa til Ansvar. 19. Mads Davidsen skal selv i aarlig Løn have 200 Dlr. Courant, 7 Al. Engelst, 7 Al. Foderdug, 5 Al. Sardug og 5 Al. Lærred samt 10 Dlr. Courant om Maaneden i Kostpenge til sig selvanden, alt at udrede af Rentekammeret. Sj. R. 17, 188 b.
31. Jan. (Kbhvn.). Miss. til nedennævnte Lensmænd om i deres Len at lade købe Havre til saa billig en Pris som muligt og sende den til Frederiksborg inden 14 Dage eller 3 Uger i det seneste. Olluf Rosensparre [Dragsholm Len] 300 Tdr.; Mogens Pax [Roskilde Len] 200 Tdr.; Axel Urne [Ringsted Klosters Len] 150 Tdr. Sj. T. 21, 551. K.
— Miss. til Keye Rantzau. Da der af den Havre, der aarlig plejer at forsendes fra hans Len [Kallundborg] til København om Foraaret, resterer 420 Tdr., skal han straks, medens det er Føre dertil, sende Havren til Frederiksborg, da der nu ingen Havre er i Forraad dér, men ellers skal han til en anden Tid rette sig efter det Brev, han tidligere har faaet om at sende Havren til København. Sj. T. 21, 551 b. K.
1. Febr. (Frederiksborg). Miss. til Sigvart Grubbe [Malmø-